Ytringsfriheden nok en gang.

 

Flemming Nielsen, Østermarie, dokumenterer, at der ikke er grænser for friheden til at komme med besynderlige ytringer, Jeg er ofte ikke politisk enig med Ole Espersen, Bjørn Elmquist eller salig Lasse  Budtz, men at disse skulle have været imod ytringsfriheden, er det rene vås. Mon ikke vi alle er enige i de strenge domme  i både ”æresdrabssagen” og pædofilisagen fra Tønder. Det skal fremmedhaderne ikke have patent på. At Ole Espersen som justitsminister ville have kunnet eller villet gribe ind overfor de uafhængige domstole er ren og skær bagvaskelse. Flemming Nielsen burde tænke sig om, inden han udtaler sig. Selv om vi har ytringsfrihed, er dette stadig ikke forbudt. Det gælder også for Jyllands-Posten.

PS. Til Bornholms Radios orientering betyder ” tang” et redskab og ikke det, der flyder i havet. Det heder ævia eller ædja, afhængigt af hvor på Bornholm man befinder sig. Og så er der 3 køn og han er hankøn og hedder hanj, hvad de ikke ved, benytter, i Rønne, hvor de siger han. Det lyder forfærdeligt. Det hedder også enj film, enj sang og enj horra af samme grund. De trænger til et sprogkursus på radioen, men det er da fint at de bruger dialekten (efter fattig evne).

Tilbage