Ytringsfrihed og krænkelse
Gert Wiinquist forstår ikke, at jeg ikke går ind for at bevare retten til at kritisere både guder, konger og fædreland, fordi jeg kritiserede Muhammed tegningerne, når jeg dog samtidig mener, at islamismen er en pest.
Jamen jeg går ind for retten til også at kritisere gud, konge og fædreland, selv om jeg ikke mener som Socialistisk Ungdomsforbund, der i 1918 fik højesteretsdom for retten til udtalelsen: ”Knæk Sablen. Bryd Kronen. Styrt Kirken”. Rigsadvokaten fastslog den 15. marts 2006, at der ikke var grundlag for at rejse straffesag mod Jyllands-Posten for overtrædelse af straffelovens § 140 (blasfemi) og straffelovens §266 b (racisme m.v.). Den første kom ind i straffeloven af 1866 og blev gentaget i straffeloven af 1930. Der er kun sket domfældelse efter denne bestemmelse i 1938 (nazisters antisemitiske udtalelser) og 1946 (dåb af en dukke). Også i lyset af rigsadvokatens afgørelse går jeg nu ind for, at bestemmelsen i § 140 helt tages ud af straffeloven. Bestemmelsen må også nærmest anses for i realiteten at være bortfaldet (ved lang tids ikke brug), og bestemmelsen i §266 rammer det, vi i dag har brug for, nemlig racismebekæmpelse.
Bagvaskelse
Jeg er imidlertid glad for, at Gert Wiinquist bringer problemstillingen på bane. Vi må naturligvis gerne tegne Muhammed i Danmark. Men vi bør ikke krænke de troende muslimer, der er vel tale om en milliard mennesker. At beskylde deres profet for at være terrorist er og bliver bagvaskelse. Tværtimod er størsteparten af islamisternes ofre netop muslimer, det har vi nu set bl.a. i Pakistan, Indonesien, Afghanistan, Libanon, Irak, Tunesien, Algeriet og Marokko. Det er derfor at føje spot til skade at beskylde dem for at være terrorister alle til hobe, som en af tegningerne implicite gjorde. At nogle islamister så har forsøgt at udnytte situationen for at fremme deres uhyggelige projekt, og nogle regimer måske spillede med ændrer intet.
Derfor kunne og kan jeg ikke bakke op om Muhammed tegningerne.