Giv dem en anstændig tilværelse
Danmarks Liberale Parti Venstre har nu chancen for at vise, om man stadig har liberale holdninger i behold. Giv dog de arme ”fordanskede” asylbørn, vi så nogle af dem i fjernsynet i juleoptoget i Vor Frue Kirke, en anstændig tilværelse i Danmark.
Forfatteren Henning Tjørnehøj spørger i sin kronik i DAGBLADET/ Frederiksborg Amts Avis (13/12) om Venstre er et liberalt parti. Hans svar er et klart nej. Også jeg om end med et andet udgangspunkt har kritiseret Venstre for ikke at være liberalt. Henning Tjørnehøj har tidligere peget på forskellen mellem at være liberal og at være liberalist. Martin Ågerup fra tænketanken CEPOS er eksempelvis liberalist helt ud i det absurde. Hvor liberal han er, ved jeg ikke. Når Lars Løkke Rasmussen forsøgte at forhindre, at et parti kaldte sig ”Liberalisterne”, viste han, at heller ikke han havde forstået forskellen, og tillige at han bestemt ikke selv var synderligt liberal. At ville begrænse eller afskaffe det lokale selvstyre, som regeringen synes godt i gang med, er ikke heller, hvad jeg forstår ved liberal politik. På et nyligt vælgermøde på Hvalsø skole, hvor Birthe Rønn Hornbech repræsenterede Venstre, gjorde jeg opmærksom på, at Venstre på valgplakaterne nu har strøget tilføjelsen ”Danmarks Liberale Parti”. Er det mon fordi man er i færd med helt at droppe den liberale holdning? Anders Fogh Rasmussen er som bekendt en mester i at foretage kovendinger eller i hvert fald lade som om han gør det, så man skal ikke blive forbavset.
Muhammed karikaturerne.
Henning Tjørnehøj benytter lejligheden til i kronikken at rose mig for min indsats under Muhammed krisen foranlediget af Jyllands-Postens karikaturtegninger. Jeg takker for påskønnelsen. Regeringen takkede mig bestemt ikke, tværtimod. Udenrigsministeriet udsendte, medens jeg var på rejsen, en ganske overflødig pressemeddelelse, om at jeg ikke repræsenterede regeringen. Og Troels Lund Poulsen, der da var Venstres udenrigspolitiske ordfører, kritiserede mig for ikke at være ”hjælpsom”.
Min rejse til Nordafrika og Mellemøsten var en succes. Jeg fik overbragt mit budskab til den muslimske verden, som gik ud på, at ikke alle danskere stod bag forhånelsen i Jyllands-Posten. Alle døre stod åbne for mig undtagen på den danske ambassade i Kairo. Jeg kan dokumenter det, for jeg var ledsaget af en dansk filmfotograf fra Bastard Film, der havde bedt om og fået lov at filme min rejse. Optagelserne er dog aldrig blevet vist. Da jeg kom hjem, tilbød jeg at afrapportere om rejsens forløb til udenrigsminister Per Stig Møller. Men udenrigsministeriet ringede aldrig tilbage. Man havde åbenbart hørt mere end nok om min rejse. I min tid i udenrigsministeriet var reglen ellers, at enhver henvendelse uanset indholdet skulle besvares. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at forklare, hvorfor jeg tog af sted. I Algier havde jeg i halvfemserne oplevet terrorismen på nærmeste hold. Oplevet hvordan gode algeriske mænd og kvinder, naturligvis alle muslimer, blev myrdet af islamisterne. En kvindelig minister, tidligere dommer, som jeg havde haft inviteret til middag som æresgæst sammen med sin tandlægemand, måtte opleve, at manden fik halsen skåret over, som man slagter får. Direktøren for Akademiet for de skønne Kunster i Algier og deres eneste søn blev myrdet af islamisterne. Hans kone blev helt slået ud. Jeg havde været sammen med dem ved flere lejligheder. Da TV reporteren Trine Sick fra Danmarks Radio lavede interview på ambassaden, var hun ledsaget af en ung kvindelig medarbejder fra det algeriske fjernsyn. Denne medarbejder og hendes søster fik senere halsen skåret over af islamisterne. Eller kokken på den franske ambassade i Algier, der skulle med Air Frances julefly til Paris. Flyet blev kapret og inden afgang blev kokken myrdet og væltet ud af flyet Flykaprerne havde forinden modtaget den muslimske dødsmesse og var sikre på at komme i Paradis for deres ”heltegerninger” Jeg havde truffet hans unge kone, der var sekretær på den franske ambassade. Flyet gik ned i Marseille, angiveligt for at tanke op, men blev så erobret og flykaprerne blev likviderede af det modige og dygtige franske sikkerhedspoliti. Ellers havde vi uden tvivl flere år tidligere haft et 11. september angreb på Paris. Når man kan sætte ansigter på terroristernes ofre gør det hele meget mere indtryk på en.
Islamismen er en pest.
Islamismen eller integrismen eller den islamiske fundamentalisme, kært barn har mange navne, er en pest. Den er kommer fra Mellemøsten, Ægypten, Det islamistiske Broderskab, og den har bredt sig gennem Nordafrika helt til Marokko, ja overalt i verden, hvor der lever muslimer, også til Danmark. Deres tilhængere vil tvinge muslimerne, i Algeriet 98 procent af befolkningen, en befolkning, der ønsker demokrati og har fået udstrakt pressefrihed, tilbage til Middelalderen. Det være sig med hensyn til påklædning, levevis, styreform eller retsvæsen (sharia). Algerierne kalder dem for ” Les fou de Dieu”, altså Guds galninge, og det er lige hvad de er. De har myrdet løs og nedbrændt offentlige bygninger, for eksempel skoler. De hader oplysning, ja alt det vi i Vesten værdsætter. Størsteparten af de folk, der har været terrorismens ofre, er imidlertid troende muslimer, for hvem Profeten Muhammed er noget absolut helligt. Også Jesus Kristus er en af muslimernes profeter, det blev jeg bl.a. belært om af den førnævnte kvindelige minister i Algier.. Så man må da kunne forstå, at man ikke bare kan tillade sig at afbilde deres ikon Muhammed som en terrorist. Det er både respektløst og hensynsløst.
Efter de seneste selvmordsbomber i Algier ringede jeg til mine gamle lokale medarbejdere på ambassaden i Algier for at høre, om alt stod vel til. FN kontoret ligger lige i nærheden af ambassaden. Til min store sorg måtte jeg så erfare, at min gamle medarbejder Sakina, der er troende muslim, men som ligesom de allerfleste algeriere afskyer islamisterne, de vil for eksempel ikke gå med tvunget religiøst tørklæde, havde mistet sin bror, der var ansat som medarbejder hos FN. Han, far til tre små børn, var stående uden for FN kontoret blevet blæst i stumper og stykker af den gale bombemand.
At sætte lighedstegn mellem Muhammed, Islam og Islamisterne, som karikaturerne var udtryk for, er ikke bare ubetænksomt, det er at gøre ofrene blodig uret. Derfor var Flemming Roses provokation en ualmindelig dårlig ide. Og statsministerens håndtering af sagen til dumpekarakter. Men selvfølgelig har vi da ytringsfrihed. Det må bare ikke forveksles med frihed til at krænke vore medmennesker.
Flygtningebørnene.
Danmarks Liberale Parti Venstre har nu chancen for at vise, om man stadig har liberale holdninger i behold. Giv dog de arme ”fordanskede” asylbørn, vi så nogle af dem i fjernsynet i juleoptoget i Vor Frue Kirke, en anstændig tilværelse i Danmark. En plante slår rødder, der hvor den bliver sat, uanset hvad loven siger.
Lad os ønske hinanden en god jul, også muslimer og asylansøgere, selv om eller måske netop fordi de ikke kan sendes tilbage.