Ved landsbyens gadekær
Lederen ”Ellemann og Fogh” 22/12 følger op på kulturredaktør Flemming Roses helt ubeherskede angreb på den tidligere udenrigsminister og partileder. Bortset fra overskriften ”Uffe ved landsbyens gadekær” er det nu blevet til Ellemann. Hvorfor ikke hr. Ellemann? Han har atter tilladt sig den frihed, at sige sin mening om Jyllands-Postens Muhammed karikaturer, og så skal han have en ordentlig en på sinkadusen. Han gøres ligefrem til Erik Scavenius´ naturlige arvtager. Der sættes helt nye standarder for sprogbrugen i avisartikler. Der tales om løgn, fordrejninger og leflen for diktaturer. Han demonstrerer ”intellektuel impotens og uvederhæftighed”, fordi han har skrevet, at Jyllands-Posten har bestilt ”karikaturer” af profeten Muhammed , mens avisen bare har bedt tegneren om at ”tegne Muhammed, som (han) ser ham”. Det, der kom ud af det, er i hvert fald blevet betegnet som karikaturer. Den med ”billedforbudet” holder ikke vand. Der findes masser af billeder af profeten. Medier med respekt for sit (deres?) renommé retter promte den slags”, hedder det så i lederen. Kunstmuseer og biblioteker bør tømmes for flere af sine (deres?) ypperste værker, hvis de skulle følge Ellemann. Hvornår har han da sagt det? Den anonyme lederskribent skal ikke roses for grammatikken. Ikke heller for postulaterne om, at fodnotepolitikken skulle være udtryk for ”realpolitik”. Det var netop realpolitik at presse russerne. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har overtaget Ellemanns rolle under den kolde krig, hedder det sluttelig i lederen. Krænkelse af muslimernes religiøse symboler kan altså ligestilles med opførelse af Pershing II raketter. Ja hvorfor ikke. Som et af regeringens medlemmer så bramfrit har udtrykt det: Sagen om tegningerne har ikke et klap med ytringsfriheden at gøre, der drejer sig om retten til at udtrykke sig uden forhåndsgodkendelse af myndighederne ”på tryk, i skrift og tale”., hvorfor censur ingensinde på ny må indføres. Når Jyllands-Posten sidder ”ved landsbyens gadekær” og publicerer tegninger af Muhammed som terrorist kan det få konsekvenser. Det tør da nok siges, at det kunne. Danmarks største udenrigspolitiske krise i nyere tid. Statsministerens optræden var ganske vist stærkt medvirkende, og det er ufatteligt, at Statsministeren nu kan sige: ” Jeg ser Muhammed-sagen som en meget vigtig og positiv begivenhed”.
Jyllands-Posten må have fået et traume af Muhammed-sagen. Det bevirker, at man i stedet for at arbejde for ”tro, håb og kærlighed” eller ”frihed, lighed og broderskab” arbejder efter mottoet ”hån, spot og latterliggørelse”. Senest når man i sin berettigede afstandtagen fra straffesystemerne i Saudi Arabien og Sudan forsøger at latterliggøre Arla og Grundfos.. Mens Jyllands-Postens provokationer har været ganske gratis for avisen, har det kostet danske firmaer, som også avisen nyder godt af, meget store beløb og nationen anseelse. Vi fører ikke krig mod muslimerne, men bekæmper fundamentalisterne. Jyllands-Posten begik en kæmpe brøler med sine tegninger, men enhver der gør dem opmærksom herpå, er hjemfalden til deres standard reaktion i form af ”hån, spot og latterliggørelse”.
Jeg hørte Uffes første foredrag i radioen. Det var glimrende. Eneste indvending mod bogen, som jeg endnu har til gode, er at Uffe ved malkningen af koen som vist på billedet i Jyllands-Posten sidder på koens højre side. Håndmalkeren anbragte sig altså normalt på koens venstre side..