Udlændingepolitik.
Jeg bryder mig ikke om Dansk Folkepartis udlændingepolitik, og jeg har meldt mig ud af Venstre, fordi partiet er slået ind på samme kurs. Anders Fogh Rasmussen er parat til at skifte standpunkt, når det kan sikre ham statsministerposten. Han har for længst indset, at uden Dansk Folkeparti har han ikke noget flertal. Det må så de allersvageste, nemlig flygtningebørnene, betale prisen for. Lad mig citere fra et indlæg ”Statsautoriseret omsorgssvigt” i DAGBLADET/Frederiksborg Amtsavis (4/12) af tidligere sundhedsplejerske Lene Krag Pedersen, ”Bedsteforældre for Asyl”, Snekkersten: ”Så længe vi vasker vore hænder med den kyniske bemærkning om ”forældrenes ansvar”, så bidrager vi til et statsautoriseret omsorgssvigt af børn, som utvivlsomt har givet og vil give mange af dem uoprettelige skader”. Det radikale Venstre har med rette påpeget det uanstændige i denne politik. Når mennesker i en længere periode ikke har kunnet tvangsmæssigt hjemsendes (på grund af forholdene i hjemlandet), skal de af humanitære grunde tildeles asyl. Det påpegede jeg overfor Birthe Rønn Hornbech, som jeg tidligere har stemt på, den første dag hun var minister. Jeg fik aldrig noget svar.