Troels Lund Poulsen (V) på Bornholm.

 Først det positive. Troels erklærer øen sin kærlighed. Han har haft en kæreste fra Bornholm. Det tyder på, at begge parter har en god smag, alt efter om man så lægger vægten på har eller haft. Et spøg et andet til side. Han optræder som ”His Masters Voice”. Det er vel derfor, han er blevet valgt til politisk ordfører. Jens Rohde var nu sjovere, og så turde han tale Anders Fogh imod. Det er så rart, når folk har egne meninger. Han starter sin tale med at kritisere, at Cavling prisen blev givet til fotografen Mirian Dalsgaard og journalisten Olav Hergel for ”harmløse og forudsigelige flygtningecenter-reportager” og ikke til Flemming Rose for Jyllands-postens Muhammed karikaturer. Muhammed krisen (nu 593.000 artikler på Google) forsøgtes udnyttet indenrigspolitisk af Socialdemokratiet, siger han.

  Når man ser disse flygtningebørn, der har tilbragt hele deres barndom i skiftende flygtningecentre, ofte er forældrene blevet psykisk syge deraf, men de nægter alligevel at rejse tilbage til Irak eller lignende steder, og FN henstiller at vi giver dem opholdstilladelse, så gør det ondt. At pege på dette er ikke bare ”harmløst”, det er meget prisværdigt. Ligesom det er prisværdigt, at journalister, præster, grønthandlere og andet godtfolk peger på problemet. Også de konservative er nu begyndt at røre på sig. Tusinder har skrevet under på www.amnesti-nu-dk. Hvorfor skulle man dog give en pris til en mand, Flemming Rose, og et blad ”Jyllands-Posten”, der blot ønskede at provokere med ”hån, spot og latterliggørelse” af muslimerne?

 Ytringsfrihed. Som Venstres retspolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech (hun tør have sin egne meninger) så glimrende har sagt: Karikaturtegningerne har ikke et klap med ytringsfrihed at gøre. Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, siger Anders Fogh. Aviserne skal dog redigeres og en masse bliver sorteret fra – uden at krænke ytringsfriheden. At reaktionerne fra den muslimske verden blev så voldsomme som tilfældet var, kunne ingen have forudset. Der påhviler der dog statsministeren et stort ansvar. Han afviste en fornuftig dialog med de 57 lande, deraf 23 arabiske, der er med i de muslimske landes organisation, og de repræsenterer trods alt 1,3 milliarder mennesker. Og han krænkede deres stolthed, ved ikke at ville imødekomme deres herværende ambassadørers ønske om et møde. Det var der ringe forståelse for i Paris, London eller Washington,. Men naturligvis tog man afstand fra ambassade angrebene med videre. Støtten fra Washington blev fremprovokeret af Fogh, og alle ved jo, at Bush er Fogh megen tak skyldig. Støtten fra vore partnere var lunken. Ingen klappede i hænderne over Anders Foghs diplomatiske skoleridt. Han faldt jo af hesten.

 Socialdemokraterne kan svare for sig selv, men må jeg blot minde om, at den første, der tog afstand fra Muhammed tegningerne i Jyllands-Posten var Venstres tidligere formand og mangeårige Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Han citerede sin kloge fader folketingsmand og redaktør Jens Peter Jensen, der plejede at sige, at vel har vi ytringsfrihed, men vi har også lov til ikke at bruge den. Så kære Troels Lund Poulsen og Joan Erlandsen, jeg kan nok ikke overbevise Jer, men vi er jo liberale, så der må være plads til flere opfattelser. Og lad os slippe for den med fårene og bukkene. Vi er alle i samme båd, men hvem er det der styrer? Cirkusrevyens Ulf Pilgaard gav svaret.

 Men Troels Lund, når du så flittigt citerer Anders Fogh, hvorfor kom du så ikke med den med : ”Hvad vi sagde før valget, det gælder også efter valget”. Det har Bornholms Venstre, men ikke Joan Erlandsen, tilsyneladende glemt i Færgesagen, hvor alle - sikkert for at få stemmer og blive valgt – før valget gik ind for at genoptage den dobbeltrettede forbindelse til København. Anders Foghs udsagn om at valgløfter, som andre løfter, skal holdes, gælder måske ikke for Bornholm?

Tilbage