To sygehuse – én organisme

 

Der er opstillet 4 mulige placeringer af Region Sjællands hovedsygehus, nemlig Roskilde , Køge, Ringsted og Næstved. Sjov nok går Roskilde ind for Roskilde, Køge for Køge, Ringsted for Ringsted og Næstved for Næstved. Nu ser vi, at for Slagelse står valget mellem Roskilde og Køge og at et enigt økonomiudvalg foretrækker Køge (det billigste).. At Slagelse fravælger Ringsted og Næstved kan ikke overraske, for i begge tilfælde får Slagelse nemlig ikke noget akutsygehus. For Roskilde er Køge løsningen imidlertid den værste tænkelige. Ja uspiselig.  Det er det eneste tilfælde, hvor Roskilde ikke en gang får en akut funktion.

Hvis Roskilde ikke kan overbevise Slagelse og andre om, at Roskilde er bedre end Køge, ville det være klogt, at tilslutte sig Køge løsningen  MOD AT FÅ ET AKUTSYGEHUS TIL ROSKILDE. Scenarie 1 lyder på ROSKILDE, Køge, Slagelse, Nykøbing F. Nykøbing F skal have et akutsygehus i alle tilfælde. Det vil sige, at ændringen alene bliver, at hovedsygehuset bliver KØGE og akutsygehuset Roskilde og ikke omvendt.. Slagelse og Nykøbing F er uændret. Ifølge det opstillede alternativ, Scenarie 2, skulle  Roskilde ellers erstattes af Holbæk. Det  vil være helt uacceptabelt og meningsløst. Roskilde har et akutområde på 263.000 borgere, mens Holbæk kun har 184.000. Man kan da ikke byde regionens største byområde ikke at have et akutsygehus. Regionsformand Steen Bach Nielsen (S) sagde ganske vist på mødet i Roskilde, at der ikke kunne vælges mellemløsninger. Men jeg kan altså ikke se, at der skulle være logiske grunde til hinder for, at Roskilde og Køge  kan bytte plads, uden at Holbæk nødvendigvis skal ind i billedet.   Roskilde og Køge skal trække på samme hammel. De to sygehuse udgør i dag én organisme. Og når så også Slagelse, og naturligvis  Lejre og andre  er med, så er der ingen tvivl om, at den er hjemme og katastrofen undgået. Det skal klares i slutspillet.

 

Tilbage