Til lykke Mogens Lykketoft.
Den sjældent anvendte blasfemiparagraf fandt anvendelse i 1938, hvor en gruppe danskere hånede jøderne. Det burde give Mogens Lykketoft anledning til eftertanke, men gør det åbenbar ikke. Nu er det ikke i første række jøderne, der forhånes, selv om antisemitismens grimme fjæs atter er begyndt at vise sig, men muslimerne. Tak til Kjeld Koplev for hans indlæg ”Kan man både være jøde og demokrat? Som han skriver, er det rystende, at nogen kan skyde en offentlig debat i gang med spørgsmålet: ”Kan man på én gang være muslim og demokrat?” Alle muslimer slås i hartkorn med volds- og mørkemændene. Jeg selv har i nogle år boet i Algeriet, hvor 98 % af befolkningen er muslimer. Jeg kan love, at denne befolkning hungrer efter demokrati, men er blevet tyranniseret bl.a. af volds- og mørkemændene fra det islamistiske FIS, der med Koranen i hånden vil demokratiet til livs. Sæt aldrig lighedstegn mellem islam og islamisme.
Nu vil Mogens Lykketoft, fordi nogle muslimer i Danmark påberåber sig denne paragraf i forbindelse med Theo van Gogh´s film ”Submission”, have afskaffet blasfemiparagraffen. At instruktøren er blevet myrdet betyder da ikke nødvendigvis, at filmen er i orden. Det afgør alene domstolene, men det har aldrig været god latin, at lovgiver blander sig i verserende retssager. Hovsa politik er i sig selv en uting, men værst er det, når den trænger ind på domstolenes område. Og det virker noget påfaldende, at Lykketoft, nu hvor han desperat kæmper for at få flere stemmer til partiet pludselig er enig med den Pia Kjærsgaard, der er løbet med mange af hans vælgere. Kommunalreformen vil han heller ikke være med til. Han vil ikke tage afstand fra fodnotepolitikken, der var en skamplet på Danmark.
Til lykke med at have bekendt kulør.