Tåbelig teori.
Religionerne lever helt fint side om side
Samuel Huntingtons ”Civilisationernes sammenstød” accepteres med applaus af Ayaan Hirsi Ali i artiklen Moské-strid i New York Et symptom på civilisationernes sammenstød. Hun er helt på linje med Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, der beskylder dem, der ikke er enige i disse betragtninger for naivitet, jfr. bogen Islamister og Naivister. De begår alle den fejl, at de forveksler islamisme med islam. 9/11 havde intet at gøre med islam, men med islamister. Ikke at ville tåle en moské på sydspidsen af Manhattan, minareter i Svejts eller burkaer i Frankrig er og bliver udtryk for religiøs intolerance. Det har intet at gøre med Huntingtons teorier. At tale om magtbalancen mellem civilisationerne på denne baggrund er helt i skoven. Når antallet af muslimer vokser skyldes det den simple kendsgerning, at islam er en udbredt religion i den tredje verden, der har stigende befolkningstal. Afsnittet om Tyrkiet er lige så letkøbt. Der er intet unormalt i at gratulere præsidenten i et naboland med hans genvalg. Kun normal diplomatisk praksis. Brasilien er mig bekendt ikke muslimsk, og tyrkernes forsøg på at bryde Israels ulovlige blokade er der ingen grund til at kritisere endsige drage vidtgående slutninger af.
Al mulig sympati for Hirsi Ali, der har været udsat for mange overgreb og meget forståeligt har brudt med Islam. Men det betyder altså ikke, at Samuel Huntingtons teorier bliver mere rigtige. Der er ingen krig mellem civilisationerne, kristne, muslimer og jøder kan fint leve side om side, men fanatisme er farlig, uanset hvorfra den kommer. Fanatikerne vil krig, men de skal ikke få deres vilje. Der skal være plads til os alle undtagen terroristerne.