SYNSPUNKT.  

Selskaved te bevâring å borrinjholmsk.  

I forbindelse med uddelingen af KulturBornholms sprogpris til Leif Henriksen for hans mangeårige arbejde med og for bornholmsk, bl.a. for DR Bornholm og Bornholms Tidende, afholdtes stiftende generalforsamling i Selskaved te bevâring å borrinjholmsk. Vedtægter som følger blev godkendt:

 Formål

Selskabet har til formål at arbejde for, at det bornholmske sprog bevares som et levende sprog, altså et sprog, der fortsat bruges. Det må derfor tilstræbes, at bornholmerne er tosrogede, dvs. kan anvende såvel dansk som bornholmsk. Det bornholmske sprog er udsat for en meget kraftig påvirkning fra dansk, der er sproget i børnehaver, i skoler og i medierne. Ikke desto mindre tales der fortsat bornholmsk i hjemmene, på arbejdspladserne, i forretninger og på gade og vej. Det må ikke høre op, det ville være en åndelig fattiggørelse. Ejheller må vi lade det bornholmske sprog blive så påvirket af dansk, at det mister sine væsentlige karakteristika, det være sig grammatikalske eller glosemæssige.

 Arbejdsmåde.

Selskabet vil yde påskønnelse til personer eller institutioner, der benytter eller virker for, at det bornholmske benyttes og holdes i hævd. Det bør undersøges om undervisning i bornholmsk kan etableres. Der bør arbejdes for, at der så meget som muligt spilles teater på bornholmsk, ligesom der skal arbejdes for indslag på bornholmsk i TV, Radio og i den trykte presse. Skolerne bør i begrænset omfang pålægges at undervise i bornholmsk, ligesom der nu undervises i svensk. Biblioteker og skoler bør gøre en indsats for at udbrede kendskabet til den (yderst begrænsede) litteratur på bornholmsk, der eksisterer. Der bør i samarbejde med Københavns Universitet, Det Kongelige Bibliotek og Bornholms Centralbibliotek slås et slag for tilvejebringelse af let tilgængelige  samlinger af bøger, tidsskrifter, aviser og andet materiale om Bornholm og bornholmsk.

 Medlemskab

Enhver, uanset bopæl, bornholmer eller ej, bornholmsktalende eller ej, indfødte eller førda, enhver, der tilslutter sig ønsket om at arbejde for at det bornholmske sprog benyttes og bevares som ovenfor indikeret, kan opnå medlemskab af Selskabet ved at tilslutte sig Foreningen KulturBornholms Venner og tilkendegive ønsket om samtidigt medlemskab af Selskabet til bevaring af bornholmsk.  

Selskabet er oprettet under paraplyen KulturBornholm, der har hjemsted i Østermarie. Der blev etableret et styrings- og administrationsråd bestående af Herluf Hansen (formand), Jørn Munch Jensen, Jens Ole Fassel, Jacob Ludvigsen, H.V. Jørgensen og R.E. Jørgensen, som vil sætte arbejdet i gang. Hvis man vil være med sker tilslutning ved at indbetale kr.100 til KulturBornholms Venner/ Palle Jæger på konto BG Bank reg nr. 6958 konto nr. 481 106 9663 til Bevar Bornholmsk. Selskabet er meget interesserede i læsernes gode ideer. Det er ikke nogen let opgave, man har påtaget sig, men der er heldigvis mange gode viljer. Irland er et eksempel på, at et sprog, der næsten var blevet udslettet, det irske (keltiske), er kommet i gang igen. I Norge har man fået gang i nynorsk. Vi skal bare arbejde for at holde gang i det eksisterende. Bornholmsk minder jo på mange måder om skånsk, svensk, norsk, færøsk og islandsk, men det er naturligvis også en dansk dialekt, den mest særprægede endda.

 Forfatteren Arne Ipsen nævner i sin interessante artikel i Bornholms Tidende den 18. juli udtrykket ”få lov”. Et godt eksempel på det bornholmske sprogs underfundighed. ”Jâ gâ ham lov” kan både betyde, jeg gav ham tilladelse og jeg fyrede ham. Bællana fik lov klokkan 10 betyder, at børnene fik fri kl.10. Det er nok det samme lov, som vi har i orlov og landlov. H.V. Jørgensen påpeger, at man på bornholmsk aldrig siger ”man”, men altid ”enj”. Dette fænomen genfinder vi i sønderjysk og gammeldags sjællandsk, se Holberg. Det sønderjyske står stadig stærkt, men jeg har forstået, at man på Als har lavet kurser i sønderjysk. Det burde nok også forsøges med bornholmsk, hvis fornøden interesse er til stede. En pudsighed er at tage tøjet ”å” på bornholmsk betyder af, men på sønderjysk på. På bornholmsk (og svensk) hedder det: Han kom kun kl.10 i betydningen, han kom først kl.10. På dansk brænder man sig på en brændenælde, på bornholmsk nælder man sig. Bornholmske eder er eksempelvis for fankinj, som Niels Jørgen Riis for nyligt benyttede overfor mig i anledning af, at jeg var kommet til at skrive ”af” i stedet for ”a”, da jeg skulle lave udkast til vedtægter. Og for hundan brugte jeg så i svaret. Jeg mindes historien om Oluf Høst, der bliver plaget af en kunsthandler for at sælge ham et bestemt maleri. Til sidst skærer Høst lærredet over med ordene: ”så kanj du vel for fankinj forstå, a j´ante vil sælla´d”. Bemærk sammentrækningerne, der minder om fransk.

Det ville være interessant at få et indtryk af, hvor stor en del af bornholmerne, der taler bornholmsk til dagligt. For eksempel kunne man undersøge, hvordan det forholder sig med eleverne på Bornholms gymnasium. Hvis de unge dropper sproget, forsvinder det jo i løbet af nogle år.

Tilbage