Statsministeren fortryder ikke noget.
Ligesom Edith Piaf fortryder statsministeren ikke noget. Du fortryder ikke nogle af dine udtalelser, spørger Politiken? ”Nej ikke det fjerneste. Mit sigte har været at stå vagt om nogle helt grundlæggende principper, for så vidt angår ytringsfriheden og pressefriheden. Det har jeg ønsket en principiel debat om, og det synes jeg faktisk er lykkedes”. I interviewet i Berlingske Tidende den 26. februar 2006 udtalte han, at der havde været tale om principløshed over en bred kam, fra brede kredse i erhvervslivet over til brede kredse i kultur- og medielivet --- der er fårene blevet skilt fra bukkene. Skatteminister Kristian Jensen udlægger mesterens tekst og siger, at Dansk Industri kunne have tacklet den her sag langt bedre. Han udtrykker skuffelse over dele af erhvervslivets meget valne opbakning til ytringsfriheden. I statsministerens nytårstale hed det, at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes.
Hvad angår den principielle debat, der er lykkedes, må jeg henvise til Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, der tværtom udtaler, at loven gradbøjer frihedsrettighederne. Ytringsfriheden går retligt set ikke længere end til blasfemibestemmelsen. Men tilføjer, at der er et ansvar ud over det juridiske, nemlig det etiske. Som hun på sin sædvanlige bramfri facon udtrykker det:” Det har jo ikke et klap med indskrænkning af ytringsfriheden at gøre, at man offentligt erklærer, at man ikke mener, at Jyllands-Posten burde have bragt de omstridte tegninger. --- Vi kan hverken fremme demokratiet eller frihedsrettighederne i verden ved at trampe rundt på andres religiøse følelser”. Og miljøministeren finder det bizart, hvis en kamp for ytringsfriheden ikke kan føres, uden at vi falder over dem, der ser sagen anderledes end os selv.
Der er nogen, som har et ønske om, at der skal lægges nogle begrænsninger på ytringsfriheden. Man er derfor nødt til at stå benhårdt vagt om ytringsfriheden og pressefriheden, siger statsministeren.
Enhver må da kunne se, at dette er ”den falske melodi” han forsøger a t slippe af sted med.
Og han skaber skel i befolkningen i stedet for at være den samlende kraft, som en statsminister burde være.