Situationen i Irak.

Ifølge Bornholms Tidendes leder befinder danske soldater sig i Irak for at deltage i kampen mod fundamentalister og hadefulde terrorister.

Ifølge Herbert Pundik er krigen tabt, og det gælder nu om at slippe ud af det irakiske morads uden at miste ansigt. Det har udviklet sig til en borgerkrig mellem shia-muslimerne (der for øvrigt har magten i Iran) og suni-muslimerne. I Bagdad bedriver militser på begge sider etnisk udrensning. 120 mennesker omkommer hver eneste dag i Bagdad. Hvem har ret? Er det Bornholms Tidende, Anders Fogh, Bush og Blair, eller er det den Pundik, der har studeret Mellemøsten hele sit liv, og som har følt krigen på egen krop ved at miste sin værnepligtige søn i Israel?

Er det virkelig Danmarks opgave fortsat at være militært til stede i Irak, når lande som Spanien og Italien har trukket sig ud, og vore naboer og genboer, bortset fra Polen, aldrig har villet deltage?

 

Tilbage