Satirens overlevelse.
Naturligvis overlever satiren. Men jeg er træt af al den snak om selvcensur. Censur er statskontrol med udgivelse af bøger og blade, opførelse af skuespil o.l. Kendt er Grundtvig, der en overgang var underlagt livsvarig censur, alt hvad han ville udgive skulle på forhånd godkendes. Det satte grundloven heldigvis en stopper for. Nu taler mange journalister især på Jyllands-Posten, men nu altså også på Bornholms Tidende, om selvcensur.
De burde vide bedre. Det har jo ikke noget med censur at gøre, at man ikke skriver eller siger alt. Enhver redaktør må hver eneste dag tage stilling til, om der er ting man ikke vil trykke. Det er da ikke censur, men anstændighed og sund fornuft. The New York Times har mottoet: ”Print all that is fit to print”. Men alt er ikke egnet til at blive trykt. At ville publicere Jyllands-Postens dårlige tegninger af Muhammed som terrorist og jeg ved ikke hvad, har Da ikke noget med manglende ” selvcensur” at gøre. Det er bare stupidt og ikke spor morsomt.
Sagen om reklamen på Nørreport Station for en uskyldig bog om islam var en tåbelig misforståelse, intet andet. Maribo Revyen må da selv om, hvad de vil bringe. Om de vil være lige så pornografiske som bornholmerrevyen. Naturligvis må de lave grin med muslimerne, men det er ikke sjov ironi, hvis det bare går ud på at jokke på et mindretal, der er trængt bl.a. af et racistisk parti, et parti som statsminister Anders Fogh Rasmussen desværre ser ud til at være kommet i lommen på. Med et venligt glimt i øjet kan man sige alt. Men det m,anglede.
Den med at vi ikke tør sige noget af frygt for muslimerne er noget vås. Vi har ytringsfrihed her i landet, og det er blot et forsøg på at tale udenom, når Anders Fogh forsøger at pådutte os noget andet med al hans snak om at skille fårene fra bukkene. Hvis aviserne overholder loven, kan de trykke hvad som helst, ingen vil bestride det, men der er altså også noget, der hedder moral og hensyntagen til andre menneskers følelser.