Sagaen om Roskilde Bank
Dagbladet bringer dagligt nye afsløringer om, hvad der er foregået i Roskilde Bank. Finanstilsynet kritiseres af en professor ved handelshøjskolen for ikke at have fyret ledelsen for længst. Nu er det altså ikke Finanstilsynet, der skal drive bankvirksomhed, og at sætte en privat virksomheds ledelse uden for døren er ikke nogen indlysende disposition. Denne usædvanlige beføjelse for en offentlig myndighed / Finanstilsynet er først kommet ind via et EU direktiv (fra engelsk ret), og er hidtil næppe blevet anvendt. Når tilsynet har gjort virksomheden opmærksom på ting, der er uheldige, må det i princippet være op til den private virksomhed selv at drage konsekvenserne. Bestyrelsen pådrager sig ellers et ansvar. Meget taler da også for, at både direktion og bestyrelse har handlet ansvarspådragende. Det vil tiden vise. Tilsynet kan og skal imidlertid som sagt ikke drive bankvirksomhed eller overreferere ledelserne. Det er så let at være bagklog, men mon ikke der var blevet enorm opstandelse, hvis et så drastisk skridt som fyring af den succesrige Roskilde Banks ledelse i 1995 eller kort efter var blevet taget. Banken fortsatte som bekendt med at tjene store penge til aktionærerne, og alle var glade, så længe festen varede. Man anede jo ikke, at banken arbejdede på lånt tid.
Jeg mener derfor, i øvrigt på linje med Statsministerens udtalelse i Politiken, at det afsporer debatten at vende kanonen mod Finanstilsynet. Det er Roskilde Banks direktion og bestyrelse, der er de formastelige i dette spil.
Intet nyt under solen.
Fra bogen ”Vagthund og Syndebuk” Personlig beretning om finanskrisen i Danmark 1987 – 95 af Finanstilsynets tidligere direktør Eigil Mølgaard skal jeg citere følgende:
Anatomien i et banksammenbrud anno 1987
Ydre faktorer
Indre faktorer
Det er jo som en beskrivelse af Roskilde Bank, i hvert fald for de fleste punkters vedkommende. Der burde alarmklokkerne for længst have ringet, også uden bistand af Finanstilsynet.
Endelig vil jeg citere fra direktør i Danske Bank Tage Andersens udtalelse om ”det, der ikke har noget med ordentlig og forsvarlig bankdrift at gøre”:
Håbløs ledelse
Intet overblik på ledelsesniveau
Fikseret på vækst og indtjening, hvilket ikke nødvendigvis følges ad
Optimisme alene begrundet i håb og tro
Vi har nu foretaget drastiske indgreb
Urealistisk vurdering af sikkerheder og låntagers betalingsevne
De store erhvervsdebitorer ”bestemmer selv”, alene i kraft af deres engagement
(For) tætte relationer mellem direktion og visse nærtstående kunder
Intern revision og kontrol er en overflødig udgift
Større udlån end indlån, dvs. afhængighed af de finansielle markeder
Projektfinansiering, fx ”luftige” byggelån og –garantier til firmaer med lille eller ingen egenkapital
Hertil kommer det han kalder alt det praktiske, såsom overtrædelse af banklovgivningen, skjulte tab og risici, overskridelse af de lovbestemte grænser for udlån, administrativt rod og ingen effektiv kontrol og opfølgning på fejl og mangler eller lån, der er nødlidende.
Roskilde Banks opførsel har klar intet haft med ordentlig og forsvarlig bankdrift at gøre i Tage Andersens forstand. Udtalelsen fra den nuværende direktør for Danske Bank, om at der her er tale om ”dårligt håndværk”, er altså meget mildt udtrykt.
Om det, der er foregået, er kriminelt i juridisk forstand må andre tage stilling til. Men aktionærerne er blevet berøvet deres penge, mens alle sædvanlige forskrifter for god bankdrift er blevet tilsidesat.
Man har lånt penge ud, man ikke havde (ren spekulation), til projektmagere med et generalieblad, der burde få hårene til ar rejse sig på bankmandens hoved. Nogle havde endog forinden fået afslag i andre mere seriøse banker. Det er også kritisabelt, at direktøren forsøger at tørre sin egen uheldige grundspekulation af på den bank, han er leder af. En bankmand må aldrig aldrig blande sine private forretninger sammen med sin banks. ”Går det godt er fortjenesten min, går det skidt søges tabet overført til banken. Keine hexerei“. Ejheller ser det godt ud, at der overføres større beløb til egen pension uden at det fremgår af regnskabet, i det mindste i form af en fodnote.
Var det ikke på grund af Nationalbankens / skatteborgernes garantistillelse, havde muligvis også indskyderne i banken måttet vinke farvel til nogle af deres penge.
Jeg håber på denne baggrund, at vi på generalforsamlingen kan være enige om, at ingen, der har sæde i den nuværende bestyrelse, bør fortsætte, og at alle, der har haft lod og del i katastrofen, i videst muligt omfang bliver draget til ansvar.