Politiken er gået helt agurk
Jeg tænker ikke her på kroniken af Christian Lemmertz lørdag 26. juli 2003 Agurk. Agurken er dog væsentlig bedre og smukkere end Eggert Petersens kronik dagen før kaldet Magtens arrogance. Tænk manden nærmest savner den kolde krig. ”Og trods denne balancegang på randen af udslettelse gav terrorbalancen en form for stabilitet i verden”. Ja det var en herlig tid. Eggert Petersen har slet ikke forstået betydningen af 11.september. Men Politiken er aldeles ukritisk, når blot artiklerne indeholder kritik af regeringen og dens politik. I lørdagsavisen boltrer to radikalere, folketingsmedlemmerne Martin Lidegård og Anders Samuelsen og en socialdemokrat, folketingsmand Svend Auken, sig over samme tema. At angrebene er lidt indbyrdes modstridende betyder mindre. Alt kan bruges i den gode sags tjeneste. De radikale anker over regeringens forlig med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, nemlig om folkeskolen, rockerkriminalitet og udlændingelovgivningen. Det er jo også ærgerligt, at de ikke vil følge de radikale. Når Det radikale Venstre laver forlig med Socialdemokratiet, helst i regeringen, så er det god liberal politik. Når andre gør det, så er det uliberalt. Er det så uliberalt at børnene på Nørrebro og i Hanstholm skal have et vist mindste fælles fundament af kundskaber. Det kunne jo også tænkes at en familie flyttede, og så er en synkronisering af kravene vel ikke helt ved siden af. Er det så uliberalt at lave nogle tiltag, så myndighederne får en chance for at stoppe rockerne. Er det så uliberalt at ville stoppe den tyrkiske indvandring og tvangsægteskaberne. Er det så uliberalt at ville stoppe skatteskruen. Så vidt jeg har forstået, er netop Udenrigsministeriet blevet delvist friholdt for besparelserne og Miljøministeriet var jo vokset helt vildt under Svend Aukens ledelse, så der er virkelig noget at tage fat i. Samme Svend Auken boltrer sig i sit angreb på Busch, Fogh og Berlusconi. Typisk for Auken, der er bedst til de halve sandheder, undlader han at nævne sin britiske partikammerat Tony Blair, der om nogen bruger spindoktorer, det Auken betegner nøglepersoner i det nykonservative univers. Men det er da også bedre at erstatte ham med Berlisconi. Som alle, når man altså bortser fra italienerne, er imod. Den politik Auken angriber er muligvis Busch’s og Søren Pinds, men da ikke Fogh’s. Regeringen er ikke, i modsætning til Nyrup-regeringen, løbet fra sine løfter. Det ville klæde Auken, hvis han ville nøjes med at angribe regeringen for hvad den har gjort og ikke for hvad alle mulige andre måtte have foretaget sig.
For at fuldstændiggøre avisens gåen agurk bringes så en ondskabsfuld tegning af Anne-Marie Steen Petersen (hun tegner ondt, men godt) af Bertel Haarder og en lille sort mand med et dannebrogsflag, samt en artikel af en italiener, der skider i sin egen rede.
Politiken, socialdemokraterne og de radikale er enige om, at den nuværende regering er skrækkelig. Men det hjælper ikke noget at gå helt agurk, for det er vælgerne og ikke pamperne, der bestemmer, heldigvis