Pias julegave
Nogle har betegnet Tuneserloven som Pias julegave. Herfor taler, at hun ”fik” loven inden jul. Man kunne ikke vente til 1. februar, hvor et særligt sagkyndigt udvalg ellers skal afgive betænkning om problematikken vedrørende tålt ophold. Den forøgede kontrol af tuneseren kunne nemlig indføres administrativt allerede under den gældende lovgivning. Men jeg vil nu ikke kalde det en gave. Der var tale om kontant betaling, betaling ved kasse 1, for at Dansk Folkeparti hjalp regeringens finanslov igennem. Det er blevet fast praksis, at DF hvert år får nogle indrømmelser eller betaling for at lægge stemmer til finanslovens gennemførelse.
Denne gang skulle det så være en lov rettet mod en bestemt person, nemlig tuneseren, der mistænkes for at ville myrde tegneren Kurt Westergaard (gæstetaleren på DF´s landsmøde). Dette fremgik utvetydigt af Peter Skaarups udtalelser under tredjebehandlingen af lovforslaget i Folketinget. Helst ville han have ham udvist uanset risiko for tortur. Birthe Rønn Hornbech var imidlertid som jurist klar over, at det ikke er god tone i juristkredse, at lave særlove for bestemte personer. Derfor udvidede hun loven til at gælde for alle på tålt ophold, hvad politiet slet ikke havde forestillet sig. Altså ikke bare dem, der er til fare for statens sikkerhed. De opholder sig jo ikke lovligt i Danmark, siger hun, så det må de finde sig i. Nej, men den reale begrundelse for loven, borgernes eller rigets sikkerhed, holder så ikke. Det er ikke ”for smed at rette bager”. Man kan rette både smed og bager. Hvordan man vil administrere loven blev i øvrigt ikke klarlagt under debatten til trods for mange forespørgsler. Integrationsministeren, der efter det oplyste benyttede debatten til at skrive sine julekort, men ikke intervenerede, forsikrede i afsluttende bemærkninger, at man naturligvis ville overholde alle internationale forpligtelser. Personer, der ikke kan hjemsendes og ikke tør/vil rejse hjem på grund af faren for forfølgelse, skal altså principielt tvinges til at bo i Sandholmlejren med daglig rapportpligt, uanset hvor familien opholder sig. Ikke fordi der er en saglig begrundelse. De er bare blevet ofre for et juridisk princip. Det må ikke fremgå, at der er tale om en særlov rettet mod en bestemt person.
Birthe Rønn Hornbech fastslog også, at selvfølgelig fremsætter regeringen ikke et lovforslag, der strider mod Grundloven. Jamen har hun da allerede glemt, at hun selv i sin tid stemte imod Tvind-loven, en anden særlov, netop med den begrundelse, at loven var grundlovsstridig, hvilket senere blev bekræftet af Højesteret. Det var den gang, hun opnåede status som retssikkerhedens beskytter. Justitsministeriets lovafdeling er et regeringsorgan. Derfor er det naivt, når Karen Ellemann, Venstres ordfører i integrationsspørgsmål, tilsyneladende mener, at lovafdelingens godkendelse af et lovforslag udelukker, at der kan være problemer med Grundloven og/eller internationale konventioner, vi er bundet af. Som embedsmand varetager man regeringens interesser, og jura er jo ikke nogen eksakt videnskab.
Dansk Folkeparti toner rent flag. Danmark for danskerne, og ingen rettigheder til udlændinge. Den nærmere udformning finder man hos partiets husideolog, pastor emeritus og mangeårig redaktør af ”Tidehverv” Søren Krarup, der senest i en kronik i Jyllands-Posten fastslår, at kun danske statsborgere skal nyde den danske retsstats beskyttelse At to gamle hæderkronede partier som Venstre, Danmarks Liberale Parti og Det Konservative Folkeparti vil lægge ryg til den slags skuffer mig som liberal og forhåbentlig også mange andre af deres gamle vælgere. Takket være Malou Aamunds ”halvfemsindstyvende mandat” kunne man imidlertid give Pia det ønskede, så hun, i modsætning til dem der rammes af loven, kan holde en glad jul. Se det var en net julehistorie.