Pia Kjærsgaard får sin vilje
Pia Kjærsgaard er ikke tilfreds med Jyllands-Postens artikler om indfødsretsprøven. At Dansk Folkeparti vil begrænse muligheden for naturalisation er ikke urigtigt, men det er åbenbart ikke populært ”at kalde en spade en spade”. Pia Kjærsgaards indlæg indeholder imidlertid en direkte selvmodsigelse. Det hedder således indledningsvis, at de (der dumper til prøven) har nøjagtig samme rettigheder som (danske) statsborgere med undtagelse af valgret, valgbarhed og værnepligt. Men længere nede i indlægget ankes over, at dansk-marokkaneren, der mistænkes for at ville slå Kurt Westergaard ihjel, ikke kan udvises administrativ på grund af hans danske statsborgerskab. Det viser da, at påstanden om at indfødsretten kun har betydning for valgret og valgbarhed, (det med værnepligt er jo en pligt og ikke en ret) ikke holder. Der er da også en række stillinger og erhverv, der kun står åbne for folk med dansk statsborgerskab, eventuelt unionsborgerskab. Og hvad med retten ifølge EU til at medtage sin ægtefælle fra et tredjeland uanset 24 års regel, tilknytningskrav og hvad der ellers er etableret af snubletråde i Danmark? Og hvad med Søren Krarups idéer om, at udlændinge ikke skal have samme rettigheder som danskere? Det er vel i virkeligheden her, hunden ligger begravet.
Pia Kjærsgaard har selvsagt lov at ønske, at der stilles næsten uopfyldelige krav til udlændinge, der søger dansk statsborgerskab. Krav som selv mange danskere på gymnasieniveau har vist sig ikke at kunne honorere. Det betyder bare, at det bliver næsten umuligt for udlændinge, der ikke er specielt skolede, at blive ”danskere”. Er det særlig demokratisk? Nej. Eller gunstigt for integrationen, som Pia Kjærsgaard hævder? Nej. Den næste generation vokser så op med bevidstheden om, at danskerne ikke vil vide af dem. Hvad det kan føre med sig, har vi allerede set alt for mange eksempler på.
Det sørgelige ved situationen er såmænd ikke, at Pia Kjærsgård ikke vil stå ved hensigterne med sin udlændingepolitik. Det sørgelige er, at hun er i stand til at gennemtvinge denne ved at true med ellers at trække tæppet væk under Ministeriet Anders Fogh Rasmussen. Der er tale om et moralsk svigt fra regeringspartiernes og regeringens side.
Som Ulf Pilgaard så rigtigt sang i Cirkusrevyen i sangen ”Vi er alle i samme båd”: ” og så er der hende der styrer”, nemlig den altid smilende Pia. Ikke sært. Hun får altid sin vilje.