Om at skyde folk noget i skoene.
Jan Eskildsen forveksler kritik med mudderkastning. At vi kan takke Jacob Kjøller for, at ”taberen blev gjort til vinder” er da vist ubestrideligt.
Bornholms Tidende var min første læsebog. I gymnasiet holdt vi politiske møder på avisens redaktion, fordi rektor ikke ville tillade sådanne møder i Statsskolens lokaler. Jeg har haft et godt forhold til Bornholms Tidende og dens ledelse lige siden. Jeg har kritiseret, at avisens lederartikler var usignerede, men det er blevet rettet, og jeg har bestemt ikke noget at klandre avisen for. Naturligvis er jeg ikke altid enig i avisens ledere, ligesom jeg til tider er uenig i Politikens, Jyllands-Postens m.fls. ledere.
Jeg støttede i sin tid Liberal Debat/Liberalt Centrum, fordi jeg ønskede, som det hed i Liberal Debats vedtægter, ”at fastholde Venstre som et frisindet midterparti”. Nu støtter jeg Ny Alliances forsøg på at skabe et samarbejde på tværs i Folketinget og begrænse Dansk Folkepartis indflydelse på asylpolitikken. Men har man ikke lov til at kæmpe for sine idéer uden at skulle beskyldes for ”opportunisme eller populisme”.
Nu skyder Jan Eskildsen Ny Alliance i skoene, at partiet ønsker at gøre Danmark til et USA uden social beskyttelse. Rent opspind, men dermed forsøger han så at nedgøre partiet.. Lad mig citere hans egne ord: ”Det er et gammelt, men derfor ikke mere seriøst kneb at skyde folk noget i skoene, man selv har opfundet og derefter angribe dem for det”. Kumbel har et Gruk, der siger noget i retning af ”at dutte folk en mening på, hvis uforstand alle kan forstå”. Eskildsen kan ikke helt måle sig med Piet Hein, men han var jo også et geni, og det kan vi andre næppe gøre krav på at være.
P.S. Til gengæld må jeg rose Jan Eskildsen for hans Synspunkt om provokationens kunst.