Man har et standpunkt ---.
Nyrups efterlønsgarantier lærte Anders Fogh Rasmussen, skriver Politiken, at store forandringer ikke skal gennemføres under natlige forhandlinger og så præsenteres for en måbende og uforberedt befolkning. I god tid og før et valg fortæller man vælgerne, hvad man har tænkt sig at bruge magten til, siger statsministeren i et interview. Han tænker her på velfærdsreformen.
Sådan var det bare ikke med kommunalreformen, som jeg i øvrigt går ind for. Det har han vist glemt. Og da slet ikke da regeringen med bred politisk opbakning besluttede at fjerne Bornholms forbindelse ad søvejen til København. Man mener fejlagtigt, at Rønne bare kan sidestilles med Århus og Ålborg. Den bornholmske befolkning fik ikke en chance for at protestere, før det var for sent. Et nedsat rådgivende trafikontaktudvalg blev tværtom og med henvisning til EU regler af hans trafikminister, Flemming Hansen, truet til tavshed, indtil beslutningen var en realitet. Efterfølgende blev der ganske vist på Bornholm indsamlet 33000 protesterende underskrifter, ligesom Regionsrådet protesterede, men da var løbet bare kørt. Det var, tør man sige, store forandringer i trafikbetjeningen, der præsenteredes for en måbende og uforberedt befolkning. Jeg spørger: Hvorfor tillader man, at Fogh på denne måde anvender dette helt rigtige princip selektivt, og at ”denne lov altså ikke gælder for Bornholm”? Anders Fogh kritiserer med rette Frankrigs måde at arbejde på. Det er ikke den måde vi arbejder på i Danmark, siger han. Jo ind imellem er det altså. Ganske vist er bornholmerne ikke franskmænd, men vrede demonstranter satte sig dog på broklappen, da trafikudvalget, efter at overgrebet var besluttet, besøgte Rønne. Efterfølgende har man, men uden held, forsøgt at reparere på de værste skader. Men alle appeller om at genoptage sejladsen til København har indtil nu været forgæves. Fogh siger bare: Den sag har vi løst. Ja, men med et misfoster af et ”færgeforlig”. Hvis det gode princip, at folk skal forberedes på reformer og gives en mulighed for at protestere, havde været anvendt, var dette aldrig sket. Anders Fogh Rasmussen, der gerne vil give det udseende af at være indbegrebet af principfasthed, for eksempel med hensyn til frihedsrettigheder, er i praksis, når det er opportunt for ham, lige det modsatte. Og som hans bror så rigtigt udtrykte det: Så længe der ikke er to torsdage i en uge indrømmer Anders aldrig, at han har begået en fejl.