Lad os tale om noget andet.
Jeg taler om dæmoniseringen af muslimer over en bank. Ralf Pittelkow taler nu om noget, han kalder indvandringspolitikken. Hvad det første angår, har jeg med stor glæde konstateret, at Jyllands-Posten nu gør en stor indsats for at gøre skaden god. Tak for det. Hvad der er sagt af grovheder mod denne befolkningsgruppe i debatten fremgår af mange artikler og kronikker i dagspressen, så jeg behøver næppe at komme med eksempler. Hvad udlændingelovgivningen angår, foreslår jeg, at redaktør Pittelkow konfererer med Jyllands-Postens eget arkiv, hvori han vil finde en side i et søndagsnummer, tror jeg, hvor jeg overfor Jyllands-Postens udmærkede medarbejder Erik Thomle i sin tid gav udtryk for stærk kritik af udlændingeudvalgets arbejde og den derpå baserede lovgivning, der blev betegnet som verdens meste liberale udlændingelov. Så kom ikke og påstå, at jeg ønsker denne tilstand tilbage. Det er en helt anden diskussion, og jeg ønsker ikke at udtale mig herom på kollegers vegne. Men derfor behøver man jo ikke lide af ”etnisk overfølsomhed”, heller ikke overfor svenskere. Han hævder, at Sverige skulle være Vesteuropas mest autoritære samfund, men jeg hører ingen argumenter. Jeg har ganske vist set i TV, at Søren Krarup har denne opfattelse, men det kan vel ikke kaldes noget egentligt argument. Han repræsenterer for øvrigt det nok mest autoritære parti, vi har i Danmark. I hvert fald lægger han ikke skjul på, at partiet er topstyret.
Hvad Rushdie angår, er jeg ikke bekendt med, at han på nogen måde skulle have forsøgt at sætte lighedstegn mellem Muhammed/Islam og terrorisme