Jens Rohde var sjovere.
Jens Rohde er lidt af en gadedreng, men sjovere end efterfølgeren. Rohde ville ikke deltage i Folketingets åbningsgudstjeneste, fordi præsten var indremissionsk. Han meldte sig senere ud af Folkekirken, fordi nogle præster efter hans mening tog budet om næstekærlighed for alvorligt. Han nægtede at lægge familiens økonomi på bordet som forlangt af statsministeren, og i det hele taget har han, må man sige, sine meningers mod. Han var lige ved at blive fyret fra sin nye stilling som direktør for TV2 Radio allerede inden tiltrædelsen på grund af sine frimodige udtalelser om formand Helle Thorning Schmidt. Han var efter min mening et lidt tvivlsomt aktiv for partiet Venstre. Han stødte mange fra sig, der støtter op om folkekirken, hvad enten de så er indremissionske, grundtvigianere eller noget helt tredje. Men underholdningsværdien fejlede da ikke noget. Jeg diskuterede Muhammed krise med ham på et Venstremøde i Hillerød sidste forår. Han var ganske underholdende og ikke uden charme. Men han var helt enig med statsministeren, Troels Lund Poulsen, Jyllands-Posten og den islamforskrækkede Laila Dam om dette emne. Hvad jeg for min part mener fremgår af artiklen Religion og politik, som Laila Dam og andre kan læse på min hjemmeside. Artiklen dannede grundlag for et foredrag, jeg holdt i torsdags ved en højskoleaften på Osted Fri- og Efterskole på et møde arrangeret af Osted Valgmenighed, OFE, Sognemenigheden og Roskilde Højskoleforening. De næste foredragsholdere er chefredaktør Erik Bjerager, Kristeligt Dagblad, der taler om kristendom og politik og forfatteren Egon Clausen, der taler om Kristen fundamentalisme i Amerika.