Irland og Bornholm
Det har slået mig, hvor mange paralleller der er mellem Irland og Bornholm, selv om der selvsagt er nogen forskel både på størrelse og statsretlig status.
Irerne og bornholmerne er joviale folk. Begge er folk, der er åbne, ligefremme og ikke opstyltede. Man er glade for sang og musik. Primærnæringer som landbrug og fisker har spillet en stor rolle, men har i dag måttet overlade føringen til moderne industri og service fag, herunder IT. Turismen er begge steder af stor vigtighed for økonomien
Begge er øer placeret bag større øer. The Island behind the Island. Irland bagved England. Bornholm bagved Sjælland. Og begge er blevet domineret af naboer og har sat sig til modværge.James Connolly, der stod i spidsen for påskeopstanden i 1916 og blev henrettet af englænderne og Jens Kofoed, Bornholms befrier i 1658, var uden tvivl folk af samme kaliber.
Ser vi videre på geografien var begge øer opdelt i fire områder. Bornholm i 4 herreder, Nordre , Søndre, Østre og Vestre. og Irland i 4 distrikter. Den mest kendte er Ulster i nord, men derudover har vi Leinster i øst, Munster i syd og Connaught i vest.
Begge øer betegner sig som grønne, Irland dog som smaragdgrøn, men Bornholm har dog også sin Smaragdsø.
Ser vi på byggeskik har Bornholm rundkirker og Irland runde klokketårne, begge også med en forsvarsmæssig funktion.
Så kommer vi til sproget. Irland har to sprog, nemlig det oprindelige gæliske, der er i familie med skotsk, walisisk og bretonisk og det senere tilkomne engelsk. Bornholm har også to sprog. Bornholmsk har mange ligheder med svensk, norsk og islandsk, og er meget klemt af dansk, ligesom gælisk har været klemt af engelsk. Det gæliske sprog overlevede kun i visse udkantsområder, men er i dag obligatorisk for alle irske skolebørn, selv om de færreste taler det derhjemme. Det irske sprog er svært at lære, så skolebørnene er ikke alle lige glade for dette fag. Hvis bornholmsk ikke skal lide samme skæbne og risikere at uddø bør det måske overvejes også at indføre sprogkurser. Problemet bliver nok at skaffe lærere. Ydermere taler folk fra Cork området, når de taler engelsk, næsten med samme sprogmelodi som bornholmere, der taler dansk. Folk fra dette område må lide under vittigheder i stil med molbohistorier eller Aarhus-vittigheder. Det er ikke oplyst, om dette er forårsaget deres bornholmske accent.
Religion har spillet en stor rolle begge steder, men fortidens stridigheder på Bornholm for eksempel mellem Indre Mission og Grundtvigianerne lader sig heldigvis på ingen måde sammenligne med kampen i Irland mellem protestanter og katolikker. Heldigvis synes striden i Ulster i dag at være blevet bilagt. Men efter store menneskelige tab, som også Seamus Heaney har været inde på. Da vi boede i Dublin blev den britiske ambassadør sprængt i luften af en vejsidebombe, og i Belfast var det livsfarligt at gå på pub eller bare gå på gaden. Da vi besøgte Belfast boede vi på Queens University, der var en slags helle (safe haven), indenfor hvis område efter stiltiende overenskomst ingen af terroristgrupperne opererede.
Irland har mange digtere, kendtes er James Joyce og William B.Yeats, men vi kan godt tilføje nobelprismodtageren Seamus Heaney. Bornholm kan her ikke helt være med, men vi har dog Martin Andersen Nexø og flere nye er kommet til. Til gengæld kan Bornholm byde på en sand perlerække af malere, se blot Bornholms Kunstmuseum Ligeledes på keramik og glasområdet har Bornholm en status ”second to none”. Irland er her i de senere år kommet godt med takket være bl.a. Kilkenny Design Workshops, lad mig blot nævne glaskunsneren Simon Pearse og Waterford Crystal, som ikke mindst amerikanerne er vilde med.
Til slut en lidt kedelig parallel. I Dublin har man tæt på floden Liffey for nogle år siden lavet byggeri ovenpå en gammel boplads fra vikingetiden på et sted, der hedder Wood Quay. Der blev protesteret, bl.a. af Father Martin, men intet hjalp. Han blev endda sagsøgt for erstatning for at søge at forhale byggeriet med sine demonstrationer, men svarede med et smil, at han intet jordegods ejede. Det bringer tankerne hen på både Madsebakke og Gudhjem Havn, hvor vandaler nu vil bygge på naturskønne områder i nærheden er en rigdom af helleristninger og skålgruber fra forhistorisk tid. Lad dem ikke få lov. Hvis Father Martin var her, ville han protestere.