Gotlandsfærgerne
Gotlandstrafikken klares af 2 hurtigfærger (der ikke sejler om vinteren),
og 2 almindelige færger, alle stålskibe, ingen katamaraner af aluminium. Den
nyeste hurtigfærge, Gotlandia II er fra 2006 og bygget i Italien. Den er
udstyret med 4 MAN B&W
dieselmotorer og kan sejle 40 knob. Den er 122 meter lang og 17 meter bred og
kan tage 900 passagerer og 160 biler. Til sammenligning er katamaranfærgen
Villum Clausen fra 2000 bygget i Australien. Den er udstyret med General
Electric gasturbiner og kan sejle 41 knob, Hvis
den bliver presset, hvilket naturligvis betyder et overordentligt højt
olieforbrug og betydelig forurening, kan den nå op på en fart af hele 48 knob.
Den har plads til godt 1000 passagerer, som til gengæld ikke har megen plads og
165 biler, der kan sættes op til 215. I så fald er adgangsforholdene til
bilerne meget trange og i hårdt vejr må muligheden for at få buler tages med
i købet. Bornholmstrafikken mener sig åbenbart ikke ansvarlige herfor, men det
er kunderne naturligvis ikke enige i.
Derudover har Gotlandsforbindelsen 2 almindelige færger, søsterskibene
Gotland og Visby. Motorfærgen Gotland er bygget i Kina i 2003. Den er 196 meter
lang og 25 meter bred. Den sejler 28,5 knob, har 300 køjer og plads til 500
biler, i alt 1600 lane meter.
Tænk om Bornholm havde sådanne færger. Så var alle
problemer løst, og færgerne kunne benyttes til Ystad, Nordhavn og Køge efter
behov og behag. Men Sverige har ikke en trafikminister, der hedder Flemming
Hansen og en rigsdag, der glemmer alt om CO2 forurening, ikke frygter havet (Østersøen)
og lader hånt som al sund fornuft. Tænk at en sejltid til Ystad på 80
minutter er så vigtigt for Bornholm, at alle andre faktorer, herunder sikkerhed
for overhovedet at kunne sejle, tilsidesættes. Man må tage sig til hovedet.
Tilbage