Gamle drenges jura er ikke så ringe endda.
Professor Henning Koch prøver at spille klog. Internationale retsregler udgør en retskilde i den nationale, danske ret. En anerkendt retskilde, som vores domstole kan anvende uden først at have udtrykkelig lovhjemmel, siger han. Jamen det er jo ikke noget nyt. Vi lærte i min tid på universitet, hvor vi havde kapaciteter som Alf Ross og Ernst Andersen, at Danmark følger det princip, at vi tilpasser vor lovgivning efter indgåede traktater og først da ratificerer (godkender). Men vi lærte også, at domstolene går ud fra (formoder), at lovgiver ikke tilsigter at bryde indgåede forpligtelser. Derfor er det også uberettiget, når Højesterets præsident beklager sig over, at familiesammenføringslovgivningen indeholder en udtrykkelig henvisning til internationale forpligtelser. Det må domstolene vurdere, det bliver de betalt for. Hvis ikke folketinget udtrykkeligt har sagt det modsatte, går vi ud fra at det er enigt i, at Danmark naturligvis lever op til sine forpligtelser. Endvidere, at man fortolker lovbestemmelser, så de om overhovedet muligt forstås på en måde, der er forenelig med vore traktatlige forpligtelser. Der krævedes altså ikke en udtrykkelig lovhjemmel fra politikerne i Folketinget. Hvor er så det nye?
Den danske fremgangsmåde har været, at lovgiver ”transformerer” internationale forpligtelser, de bliver, for at citere Henning Koch ”oversat i lovsform og til at gå til , så de danske borgere selv kunne læse og bruge dem, og så advokaterne i højere grad blev ansporet til at påberåbe sig dem”. Koch taler specifikt om menneskeretten, men det gælder generelt. Denne fremgangsmåde er man nu ved at forlade, bl.a. støttet af folk som Henning Koch, hvilket bestemt ikke er nogen fordel for retssikkerheden.
Lad juristerne i Justitsministeriet ”oversætte” traktaterne til love, som man hidtil har gjort og lad være med blot at skrive ”Lov” som overskrift til traktaternes tekst. At fjerne Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra lovregisteret, vil måske virke noget bombastisk, da vi er enige om, at konventionen skal efterleves. Men at påstå, som Henning Koch gør, at det ikke vil gøre nogen forskel at ophæve den lov, som gør Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til en del af dansk ret, er simpelthen ikke rigtigt. At tilpasse lovene til konventionens bestemmelser er mere møjsommeligt, men til gengæld ved alle, hvad der gælder. I sin iver for at overopfylde har man ofret retssikkerheden og tilmed udelukket folketinget fra en særlig dansk tilgang.