Forvirringen breder sig - hos Møller..
Da Danmark tilsluttede sig EF tilforhandlede man sig ”sommerhusreglen” gående ud på, at danske sommerhuse forbeholdes for danskere m.fl. Det er naturligvis ok at danskere køber sommerhus i Frankrig og Spanien, men at udlændinge skulle have lov at købe ”vore” sommerhuse, nej det ville dog være for galt. Tænk at de andre accepterede det. At Danmark fremover får den slags særbehandling er utænkeligt. Vi opnåede her en indskrænkning i princippet om fri passage i EF for varer, kapital op arbejdskraft, der er krumtappen i Rom traktaten. Men arbejdskraftens frie bevægelighed måtte vi og må vi naturligvis respektere.
Indtil videre kan vi derfor opretholde sommerhusreglen. Men at Danmark må rette sig efter EF domstolen er da en selvfølge. Vil vi ikke det, må vi forlade unionen. Det følger af selve Rom traktaten, nærmere udpenslet i direktiver, som Danmark for øvrigt også har stemt for, at en arbejdstager med sin familie har ret til at indrejse i Danmark fra et andet EU land. Hvis dette giver skrammer i vort finurligt opbyggede menneskefjendtlige, ja måske folkeretsstridige system gående ud på, at danskere under 24 år eller udlændinge under 24 år ikke må gifte sig for at slå sig ned i Danmark, ja så er det bare ærgerligt. Vi har ikke en Kinamands chance for at få slået hul i dette helt fundamentale princip for vandrende arbejdstagere.. Kan du få et job i Danmark, ja så er der fri adgang, bare du kommer fra et job i et andet EU land, og også for din ægtefælle, selv om vedkommende skulle være farvet, muslim eller bare amerikaner.
Det danske retsforbehold har forret over EF-domstolens afgørelser, mener Regner Møller. Lad mig citere fra Udenrigsministeriets redegørelse til Folketinget om forfatningstraktaten om, hvad retsforbeholdet egentlig er for en størrelse: Det retlige forbehold i Edinburgh-afgørelsen fra 1992 indebar, at Danmark deltog fuldt ud i samarbejdet om retlige og indre anliggender, så længe samarbejdet var baseret på det mellemfolkelige grundlag i EU-traktaten (søjle 3).
Ingen hindringer
Overgang skete i et vist omfang ved Amsterdam traktaten af 1997, bl. a. vedrørende indvandring og grænsekontrol, der blev flyttet til det fællesskabsretlige samarbejde (søjle 1). Danmark har lovet ikke at ville lægge hindringer i vejen for de øvrige landes samarbejde på dette område. Det har vi heller ikke gjort. At vi ikke deltager proaktivt (bindende) i EU samarbejdet om indvandring, betyder imidlertid ikke, at vi kan blæse højt og flot på alle øvrige EU regler som eksempelvis reglen om fri bevægelighed fra det ene EU land til det andet. Ikke alene kender juraen reglen om lex posterior, som cand. jur. Regner Møller er inde på. Den kender også reglen om lex specialis, at en speciel lov går forud for en generel lov. Ligeledes reglen om, at en regel af højere rang går forud for en regel af lavere. EU domstolen har adskillige gange fastslået, at EU regler har højere gyldighed end nationale regler.
Så Uffe Ellemann-Jensen har set helt rigtigt. Desværre er han blevet afløst af folk, som ikke er i besiddelse af samme tankens klarhed.