Fair og fri handel.
Dagbladet har nu to dage i træk bragt europaparlamentsmedlem Margrete Aukens indlæg om samhandelen med Kina på tekstilområdet. Det kan næppe være på grund af indlæggets kvalitet. Frihandel er en god ting, men der er trods alt visse forudsætninger, der skal være til stede. Da Margrete Auken er både grøn og social skulle det ikke være svært for hende at forstå, at vi ikke bryder os om social eller miljømæssig dumping. Et land, der tilsidesætter alle rimelige sociale normer eller tilsidesætter arbejdsmiljøregler eller bare sviner helt generelt, skal da ikke uden videre have fuldstændig fri adgang til vore markeder. Det er den eneste måde man kan tvinge dem til orden, og alternativet for de producenter i andre lande, der overholder reglerne og opfører sig anstændigt, der så udsættes for en aldeles unfair konkurrence, er skræmmende. Jeg er liberal, men hvis det er ”protektionisme”, så går jeg ind for en vis protektionisme.
Hvis Margrete Auken havde lidt indblik i problematikken omkring handel med tekstilvarer ville hun vide, at vi her står overfor et gammelt problem, hvor der ligesom indenfor fødevaresektoren ikke findes nemme løsninger.
Jeg anbefalede Margrete Aukens valg til Europaparlamentet ud fra den betragtning, at hun ville kunne lave større ulykker i Folketinget end i Europaparlamentet. Det mener jeg fortsat. Og nu slipper vi ydermere for hendes grimasser, når anderledes tænkende folketingsmedlemmer tager ordet.