Færgeforlig 3.
Færgeforlig 1 blev lavet bag ryggen af vælgerne på Bornholm. Påskuddet
var EU reglerne. De kan bruges til meget. Færgeforlig 2 blev indgået
umiddelbart inden Regionskommunens etablering, så den nye kommune stod overfor
en fuldbyrdet kendsgerning. Der blev ganske vist protesteret, men ikke med
tilstrækkelig styrke. Thomas Thors ville ikke rigtig gå til bidet, og Venstres
gruppe, der ellers stemte for resolutionen, var ikke særlig vedholdende. Knud
Andersen havde ikke været med på grund af en rejse til Thailand, og han holdt
måske i frakkeskøderne.. Men folk var vrede over at Københavns ruten var
blevet lagt i graven, og Thor Gunnar Kofoed (V), der stemte for, blev ikke
genvalgt til Folketinget. Til kommunevalget, hvor alle gerne ville vælges, stod
man nærmest på ryggen af hinanden for at forlange en tilbagevenden til København.
Bjørn Carlsen har for nyligt citeret, hvad partierne sagde om denne sag. Det
var ikke til at tage fejl af. Opinionsundersøgelser viser det samme. Nu ser det
imidlertid ud til at maskerne er ved at falde. Joan Erlandsen (V) står ved sine
løfter til vælgerne, men hvad med de andre? Kontaktrådet, der er håndplukket
af Transportministeren, for at rådgive samme, vedtog med stemmerne 21 mod 1, at
opretholde status quo. Den ene stemme repræsenterer ganske vist en ganske stor
del af bornholmerne, men resten repræsenterer de kræfter, der vel hele tiden
har villet Københavns forbindelsen til livs. Hovedlobbyisten er vognmand Elon
Studsgaard, der åbenbart udover sin lastbilflåde kan styre det halve Bornholm.
Sammen med ledende erhvervsfolk har man formået at få fagbevægelsen med på
legen. Når de så møder op i samlet trop bliver både Socialdemokraterne og
Venstre bløde i knæene. Det er de faktiske forhold i jernindustrien. Vi er
ellers så glade for andelsbevægelse, at stemme efter hoveder og ikke efter høveder
– og demokrati, men et er teori. Og politikere kan vende på en tallerken. Se
blot hvad Statsministeren har præsteret i Silkeborg sagen. Uden at spørge
eller informere hverken Peter eller Paul smider han en milliard i luften og trækker
en vej gennem Silkeborg, ganske som man gjorde i det gamle Rusland.
Man taler om et kompromis. Jeg kalder det en kapitulation.
Også turistfolket går nu ind for Køge. Hvorfor dog? Jeg troede turisterne
ville til København. Løsningen to skibe til Sjælland og to skibe til Ystad er
helt rigtig. Det skal bare være de rigtige skibe og den rigtige havn. Det vi
har kan bruges, men er ikke optimalt. Af hensyn til brændstoføkonomi og
driftsikkerhed må der fires på kravet om hastighed på Ystad ruten. Det koster
også alt for meget at forcere hastigheden. Flytter man ropaxerne til Nordhavn
kommer der flere rejsende og dermed bedre økonomi.
Studsgaards lastbiler kan nok finde vej alligevel. Skal de så udstyres
med partikelfiltre, må vi glæde os over det, og de kan jo produceres på
Bornholm. Der var en klog mand, der for nylig udtalte, at alle skulle have lidt
i et godt forlig. Nu har godset fået lov at vælge skibstype. Så må
passagererne kunne vælge destination. Og glem ikke kære politikere,
passagererne har stadig stemmeret.
Vi kan endnu nå at få et fornuftigt Færgeforlig 3.
Tilbage