Er Lene Espersen andet og mere end en skrap moster?
Det siger hun om sig selv, og det er der nok noget om. Hun har som justitsminister ud over den ulyksalige politireform tilsyneladende kun haft én idé, nemlig at vi skal have strengere straffe. Her må hun for øvrigt konkurrere med socialdemokraten. Karen Hækkerup, der er så moderne indenfor kriminalpolitikken, at hun mener at vi straffer for at hævne. Begge må dog se i øjnene, at de har svært at konkurrere med Dansk Folkeparti, der som populister altid er parat til at byde over, hvis de mener, at det giver stemmer. Europarådet har ellers fastslået, at langvarige straffe ikke tjener noget fornuftigt formål, men det gør ikke indtryk.
Bemærkelsesværdigt er det, at Justitsministeriet med Lene Espersen som justitsminister var rede til at udlevere en dansk enlig mor, der forlangtes udleveret til strafforfølgning i USA. Hun er sigtet for narkotikaindsmugling til Florida for en halv snes år siden. Det har ellers været et princip i dansk ret, at man ikke udleverer egne statsborgere, men tilbyder at køre en eventuel straffesag her. Dette princip fraviges nu for terrorisme og meget alvorlige forbrydelser, men der skal selvsagt udvises den største forsigtighed, så danske statsborgeres retlige beskyttelse ikke krænkes. En dansk domstol har foreløbig fastslået, første gang den nye lov søgtes anvendt, at den pågældende alligevel ikke kan udleveres til de amerikanske myndigheder. Domstolen forlanger rimelighed i tingene. Men justitsmor Lene Espersen havde altså ingen betænkeligheder.
Hun påstår, at hun vil støtte og hjælpe de svageste i samfundet. De svageste, jeg kan komme i tanker om i øjeblikket er de ulyksalige flygtningebørn, der har boet op til 10 år i danske flygningecentre. Men dem vil hun ikke hjælpe. De skal bare sparkes ud. Deres forældre har nemlig ikke villet rejse frivilligt. Dette forhold gøres nu til genstand for international kritik, men det gør ikke indtryk på regeringens ansvarlige ministre, herunder Lene Espersen.
Den nye formand for Det konservative Folkeparti går ind for en hård retspolitik og en hård udlændingepolitik. Det samme gør og bestemt ikke i mindre grad den nye justitsminister Brian Mikkelsen, der som (eneste?) kvalifikation til justitsministerposten - ud over udmeldinger i alle retninger om dansk officiel deltagelse ved åbningshøjtideligheden i Beijing - har at han på et konservativt landsråd kaldte til kamp mod muslimerne. Efterfølgende syltede han i flere måneder en henvendelse fra danske muslimer, der så henvendte sig til de muslimske landes ambassadører i København. Resten af historien, herunder Jyllands-Postens bidrag, er kendt.
Lene Espersens udnævnelse hilses med tilfredshed af Dansk Folkeparti. Det kan ikke undre.
Hun er dygtig til at optræde på TV skærmen, men skriftlige indlæg, der afslører andet end slagord er vanskelige at finde.
Men nu må det vise sig, hvad hun står for ud over den strenge retspolitik og udlændingepolitik, som partierne beklageligvis kappes om, i den tro at det er, hvad vælgerne vil have.
Med disse bemærkninger bydes hun velkommen som ny leder af Det konservative Folkeparti.