En bibliotekar, der ikke kan læse indenad.
Jytte Schmidt, der som Visti Christensen ønsker mere overvågning, Stasi tiden må have været et højdepunkt for dem begge, kan ikke læse indenad. Ingen har sagt, at Jyllands-Posten ikke havde ret til at trykke de 12 tegninger. Det er ikke et spørgsmål om ytringsfrihed. Alt hvad der ikke er forbudt, er jo tilladt. Men var det mon klogt og rigtigt? Jeg havde lejlighed til at høre Jens Rohde forsvare statsministerens håndtering af Muhammed-krisen på et Venstre møde i Hillerød den 6 ds., og det gjorde han da så godt, det var muligt. Men han overbeviste kun de i forvejen frelste, som i øvrigt var ganske mange. Sympatien for Dansk Folkeparti var desværre ikke til at tage fejl af. Jeg imødegik ham naturligvis. Mit store idol bliver Jens Rohde aldrig. Men han er liberal, om end ikke så liberal, at han kunne bære, at påhøre en prædiken af en indremissionsk præst, jf. Folketingets åbningsgudstjeneste for nogle år siden, eller at være medlem af Folkekirken, fordi nogle præster opfordrede til at tale medmenneskelighed overfor flygtninge i deres juleprædiken. Jytte Schmidts påstand, at Uffe Ellemann kritiserer sin efterfølger er også grebet ud af luften. Uffe Ellemann har kritiseret Jyllands-Posten, for at bringe tegningerne, oven i købet før alle andre, men det er noget helt andet end at kritisere statsministeren for håndteringen af sagen. Men hvorfor skulle vor tidligere formand dog holde en lav profil. Så var det jo ikke Uffe. Vore venner og allierede, bortset fra Holland, har ikke støttet os ret meget og af gode grunde. De giver ikke høje point for statsministerens håndtering af krisen. Men en bibliotekar, der ikke kan læse indenad, kan naturligvis slet ikke læse mellem linjerne.