Det bornholmske sprog er livskraftigt.
Der er ingen grund til at afskrive bornholmsk. Det skal bare bruges og helst bruges rigtigt. Vi har en borgmester, der bruger det, og en række medlemmer af region Bornholms kommunale råd gør det samme. Nogle taler Rønne-fint, hvilket også er ok naturligvis. Enhver fugl synger med sit næb. DR Bornholm gør en prisværdig indsats for vort sprog. Hvad med TV2 Bornholm, var det ikke også på tide, at de kom i gang med andet end at lede efter ord ingen mere bruger? Men vi må forlange, at der tales et ordentligt bornholmsk, så vi ikke leder de unge på afveje. Man har kaldt mig sprogrevser, og det har jeg ikke noget imod. Et bedre udtryk er dog sprogrenser. Vi skal forsøge at holde den stadige ”fordanskning” i ave. På bornholmsk har ordene stadig tre køn, hankøn, hunkøn og intetkøn, og bestemthedsendelsen er ikke afskaffet. I Rønne har mange for længe siden afskaffet hankønsord og indført fælleskøn, som på dansk. Jamen det er da et kastreret bornholmsk. På gaden i Nexø er der fortsat ingen slinger i valsen, der tales et glimrende bornholmsk. Men i Rønne siger mange ”han e” eller ”en sâng”, ”en foul” o.s.v. og bestemthedsendelsen udelades, som på dansk. Der er en verden udenfor både Rønne og Verona. Disse fejl bør ikke udbredes af radiospeakerne, for så kommer alle til at tale denne særlige Rønne dialekt. Der må ikke sjuskes i radioen af speakerne, andre må naturligvis tale som de vil. For eksempel sagde man i lørdags ”flyttade”, det hedder ”flytte”., ”tåge” med blødt g,. det hedder ”togga” med hårdt g. ”Den forrige afdeling”, hvor det hedder ”deng eller denj forria afdeling-en”. Det er endelsen, der efter dansk påvirkning er blevet amputeret. Den fra Jylland indførte og sympatiske Per Bjerre, der leder butikken, har ment at kunne belære mig om, at det er sprogets ”naturlige” udvikling, og at mine indvendinger er ankronistiske. Mit svar er, at så må de heller tale dansk (Rønnefint) i stedet for at maltraktere det bornholmske på den måde. En af de slemme var også, at man talte om at man kunne hente ”is-er”. Det er forkert både på dansk og bornholmsk, nærmest hvad jeg vil kalde barnesprog. Det hedder da 1 is og 2 is. På bornholmsk med stemt s, altså iz. Vil man absolut lave en flertalsform, må det blive 2 iza. Hvis man indvender, at også det stemte s er gået af mode, vi har det for eksempel i ” Hâzle” , hvorfor skriver man så på facaden af den gamle biograf på Store Torv ”Musikhuzed”, så er det også en anakronisme. Det bornholmske sprog er livskraftigt, men vi skal værne om det og ikke ukritisk overføre grammatik og udtale fra dansk.