Der lyttes for lidt.

 Hvor var det velgørende at læse lederen ”Lyt lidt mere til, hvad der siges” af Torben Dalby Larsen.  Vi, der ønsker at støtte regeringen, har det ikke altid lige let. Lederen nævner en række eksempler. Hvad udlændingepolitikken angår ser vi eksempler på en inhuman politik, vi ikke kan være bekendt. Jeg er enig i, at visse præsters organiserede politisering af juleprædikenen ikke er den rigtige fremgangsmåde. Men det kan ikke være rigtigt, at vi for at tilfredsstille Dansk Folkepartis nærmest patologiske fremmedhad skal bryde med elementære humanistiske principper. De meget strenge sprogkrav, der nu skal gælde for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation, vil også nødvendigvis udelukke en række borgere, der så vil blive andenklasses borgere. Ligeså deres børn, der altså ikke bliver danske ved fødslen. Tror man det er fremmende for integrationen?

Modstanden mod Lene Espersens forslag til reform af rets- og politikredse forekommer også velbegrundet. Ethvert punktum blev forsvaret. Er det sådan danskerne skal behandles? Jeg troede man skulle rette sig lidt efter befolkningens rimelige ønsker og behov.

Efterskolerne kæmper for at overleve, men regeringen lytter meget lidt til deres egne støtters indvendinger, jfr. Venstres landsmøde. Jeg bryder mig ikke om Dansk Folkepartis udlændingepolitik, men gang på gang er det faktisk det parti, der forhindrer realisering af de værste fejltrin på en række områder.

Jens Rohdes senest optræden kan ikke give mange point for den kunstneriske udførsel. Der er ikke fugls føde på hans begrundelse for at melde sig ud af folkekirken og arbejde for dens adskillelse fra staten. Hans facon er ikke en, der får flere til at stemme på Venstre, tværtimod, men han må naturligvis gerne udtræde af folkekirken, hvis den er ham så meget imod.

Tilbage