Den omvendte synder.
Gik Fogh til Canossa?
Naser Khader mener nærmest ja, Flemming Rose nærmest nej. Trekløveret er splittet skriver Jyllands-Posten. Nu skal man ikke undervurdere Anders Foghs evne til at efterleve Jens Otto Krags udsagn, om at man har et standpunkt til man tager et nyt. Tænk blot på klimasagen. Det må vi vel i øvrigt alle erkende, at sådan er livet. Han hævder imidlertid, og det kan næppe overraske, at han har sagt det samme hele tiden. Men tingene kan jo siges forskelligt, selv om ordene er de samme. Ifølge Jyllands-Posten skal han imidlertid i Istanbul have udtalt: Ytringsfriheden er forudsætning for dialog, men der skal findes en balance mellem ytringsfriheden og respekt for religionsfriheden
Er der nu et men alligevel?
Var der ellers ikke noget med, at det MEN efter ytringsfrihedserklæringen var utilstedeligt? Eller er det mig, der husker forkert?
Jeg har omhyggeligt lyttet til hans tale ved Istanbul-mødet, hvor han ifølge min oversættelse siger noget i retning af, ”at det smerter ham dybt (deeply distressed), hvis man i den muslimske verden opfattede muhammedtegningerne i Jyllands-Posten som Danmarks latterliggørelse, hån eller respektløse behandling af og islam og profeten Muhammed. Det havde måske været en fordel, hvis den danske statsminister i sin tid havde gjort dette helt klart, i stedet for at hævde at man ikke kunne have nogen mening derom.
Godt nok, men det kan altså ikke undre nogen, at muslimerne kunne få den tanke. Flemming Rose understregede netop i den ledsagende tekst, at også muslimer måtte finde sig i ”hån, spot og latterliggørelse”. Nu smerter det åbenbart også Flemming Rose. Han erklærer sig i hvert fald enig med Fogh. Det må skabe glæde i den muslimske verden, jvf. Biblens ord om glæden ved den omvendte synder.
Hvad Naser Khader angår, må jeg konstatere at han stærkt tager afstand fra enhver begrænsning i adgangen til at hænge religioner ud, i særdeleshed sin egen. Det var vel i øvrigt en af grundene til, at han i sin tid nød så stor popularitet i den danske befolkning. Når jeg selv støttede hans parti, var det dog ikke af den grund, men fordi jeg troede, at de mente det alvorligt med ”nok er nok” i udlændingepolitikken og gik ind for et samarbejde hen over midten i Folketinget. Men dette syn på religion er da ikke konservativ politik. (Respekt for Gud, Konge og Fædreland). Det lyder mere som de kulturradikale. Så man må kunne sætte spørgsmålstegn ved, hvor konservativ Naser Khader egentlig er. Men det må de konservative naturligvis selv afgøre.