Danmark fortsat et retssamfund.

Lige siden Montesquieu har det været karakteristisk for et retssamfund, at den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt holder hinanden i skak. Også den danske grundlov bygger herpå.  Lige siden 1215 Magna Carta Libertatum, Det Store Frihedsbrev, som vi med stolthed har trukket frem i den nyligt udarbejdede Demokratikanon, har det været fastslået, at borgernes ret til frihed og ejendom ikke må krænkes. Også den danske grundlov indeholder et katalog af frihedsrettigheder, men begrænser sig i et vist omfang til kun af gælde for danskere. Et grundlæggende princip i ethvert retssamfund er, at borgeren må anses for uskyldig, indtil der foreligger bevis for det modsatte. Alle disse ting er så elementære, at det ikke skulle være nødvendigt at gentage dem. Men det er det altså blevet takket være en række af vore politikere med Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard i spidsen.

Én ting er, at et land administrativt kan nægte  en udlænding indrejse eller udvise en udlænding, man ikke ønsker på sit territorium. Det sidste forudsætter dog, at et land, der opfylder civilisationens mindstekrav, herunder ikke anvender tortur, vil tillade den pågældendes indrejse. Hvis et sådant land ikke kan findes, er vi altså nødsaget til at tåle den pågældendes fortsatte ophold. Men det giver os ingen ret til at tilsidesætte fundamentale retsprincipper. Et af dem finder vi Magna Carta, der for 800 år siden fastslog (Clause 24) : ”Crown officials such as sheriffs may not try a crime in place of a judge”. På vort mål betyder det, at PET ikke må prøve en kriminel sag i dommerens sted. Hvis man vil frihedsberøve en person eller anvende et surrogat  til eksempel elektroniske fodlænker, skal det fastslås af en dommer –ikke bare af en politimand – at den pågældende har realiseret det dertil fornødne gerningsindhold.

Hvis vi ikke vil give udlændinge denne retsbeskyttelse, kan vi ikke gøre krav på at kaldes et retssamfund. Jeg skulle blive meget overrasket, hvis vi ikke også ville tilsidesætte et antal internationale konventioner ved en sådan fremfærd.

Tilbage