Bornholmstrafikken melder alt udsolgt.

 Bornholm er nu lukket land. I sidste uge forsøgte jeg at bestille en tur til Bornholm med bil i denne uge, ligegyldigt hvilken dag, ligegyldigt hvilken afgang, ligegyldigt om afgang fra Ystad eller Køge. Hvad var svaret. Alle afgange er fuldt besat. Det er synd for dig, lød svaret fra den venlige dame i billetbestillingen. Jeg replicerede, at det vel også var synd for Bornholm, der altså må afvise kunder i den periode, hvor der skulle tjenes rigtig mange penge. Min kone foreslog, at vi i stedet tog til Åland Der ligger det dejlige og nyistandsatte skib ”Jens Kofoed”, som svenskerne nærmest fik smidt i nakken. Overfarten er næsten gratis.Men det hjælper jo ikke, når man skal til opera i Østermarie arrangeret af KulturBornholm. På snedig vis lykkedes det dog via Internettet at booke en plads på ”Povl Anker” fra Ystad. Så vort problem er løst. Men hvad med Bornholms? Da jeg i dag ville ordne betalingen via telefonen, fik jeg svaret, at der var 13 minutters ventetid. På den måde kan man sikkert slippe af med mange kunder. Kan man drive forretning på den måde?

Tilbage