Bornholmske stednavne.

De bornholmske stednavne er blevet fordanskede, ligesom de skånske er blevet forsvenskede. Der er dog næppe stemning for en generel tilbagevenden til det bornholmske, men enkelte justeringer var måske på sin plads. Grønland og mange udviklingslande har ændret stednavne. Irland har gjort det samme.( Det irske (keltiske) sprog var næsten udraderet, men efter selvstændigheden er der iværksat en massiv kampagne for at genoplive det, og det er til en vis grad lykkedes. Ifølge et læserbrev i Politiken har i dag omkring 70.000 af de 4,3 millioner indbyggere irsk som egentligt modersmål og ca. ¼ af befolkningen behersker irsk).

Et bornholmskort udarbejdet af oberst Mansa fra 1864 til 1886 anfører Balkemark, i dag er vi enige om, at stedet hedder Balka. Måske det eneste eksempel på en tilbageretning til det originale. På dette som på mange ældre kort står der Svanike. Erstatter vi slut e-et med et a, har vi det rigtigt på bornholmsk. Arnager er helt ved siden af, det hedder Arnaga. Mansa- kortet skriver for øvrigt Hammer Odde  og Due Odden i to ord,. Der var diskussion om det, da de to lastbåde skulle navngives; mit forslag om at kalde dem Jeppe og Thor Gunnar blev ikke godtaget. På bornholmsk hedder det vist nok Daue Uding. Dauegård, det har jeg set på tryk og Vivagård. Vibegård er en oversættelse, men trykket skal ikke lægges på sidste stavelse,. Ejheller skal Åkirkeby have trykket på kirke, som mange ”ovrefra”, ”førda” om man vil (ikke ”førder” som er ental), har lyst til.

I Bodilsker eller Bodelsker sogn (udtales som Olsker med et B foran) findes et område, der kaldes Sjimland. Vejen derigennem hedder sjov nok Sjimlavejen. Den har man gudhjælpemig kaldt Skimlevejen, antagelig ud fra en slags analogislutning, fordi et sjev hedder et skib. Det er muligt, det er besluttet af Nexø kommune, det bliver det bestemt ikke bedre af. Men det ville være rimeligt, om øen kunne få sit rigtige navn Borringholm tilbage.

Fra sproghjørnet: I Klippeøen august-september 2006 er optrykt digtet ”En disput” af Otto J. Lund, der begynder ”Bag Gjared møtes enj Snajl å et Bi”. Måske inspirationen til den fremragende Bornholmerrevys nummer om dræbersneglene, hvem ved. Men er det en geografisk variant at tale om et bi, jeg har altid kun hørt, at det hedder en bi, ligesom man nogle steder siger enj kassa, hvor jeg altid ville sige en kassa. Er der mon nogen af bladets læsere, der siger et bi?

 Tilbage