Bornholms Højskole  

Borgmester Birthe Juel-Jensen, der af Søren Pind i sin tid blev betegnet som en ko, hvad han senere rimeligvis måtte undskylde, har gjort det igen. Hun er en dygtig politiker, var borgmester i Åkirkeby kommune, men fortsætter med at være aktiv i almene anliggender.  

Jeg havde for mit vedkommende den glæde, at hun foreslog mig som Bornholms kandidat til Europaparlamentet. Men Bornholms Venstre ville heller have en , der hverken før eller senere har interesseret sig for Bornholm. Vad var det nu han hed. Det minder mig lidt om Dansk Folkepartis nye folketingskandidat fra Næstved, som Pia åbenbart mener passende kunne blive valgt på Bornholm. Med mindre det da skulle være vores allesammens penneveninde, islamkæmperen Laila Dam.  

Birthe Juel-Jensen har været i forfront i kampen for at skaffe Bornholm en færge til København, en kamp der endnu pågår, men hvor Bornholms Venstre allerede er løbet fra sine valgløfter. Hun har kæmpet for medlemsdemokratiet  indenfor Bornholms Venstre, ligesom hun kæmper imod forsøgene på at mobbe partiets repræsentant på tinge. Anderledes kan jeg ikke opfatte situationen. Det er ikke lykkedes endnu, men når man holder ud, skal hun nok lykkes. 

Nu har Birthe Juel-Jensen vundet kampen for at sikre, at Bornholms Højskole kan bevares som et sted, hvor der er ” højt til loftet og vidt til væggene”. Som gamle forstander J.Th. Arnfred fra Askov plejede at udtrykke det, vi løser problemerne ved at samtale. Jeg har ikke selv benyttet Bornholms Højskole, men den skal naturligvis bevares og med respekt for traditionerne. Både min mor og min bedstemor har været elever der, og den skulle da gerne fortsætte lidt endnu, så også kommende generationer kan nyde godt af den og dens levende ord. Held og lykke til den nye bestyrelse. I skal nok blive bakket op.  

Den nye forstander, som jeg slet ikke kender, har hyret en såkaldt coach, det vil sige træner, der i  følge hjemmesiden på alle sprog kan løse kulturkløfter, som man åbenbart mener hjemsøger højskolen. Når man på denne måde kontraherer, oven i købet med formandens (altså den væltede) nærmeste familie, kunne det naturligvis opfattes som en form for ”forsikring”, måske i form af det amerikanerne kalder ”kick back”. Under alle omstændigheder må det vel betyde, at forstanderen føler behov for støtte, og det er der jo noget, der tyder på. Det kan man som bekendt købe, hvis man altså har noget at købe for. Har Bornholms Højskole det

Tilbage