Åbent brev til Birthe Rønn Hornbech.

 

Kære Birthe

Til lykke med udnævnelsen til minister. Jeg har, som du ved, altid tidligere stemt på dig. På grund af dit menneskesyn og dine liberale holdninger. Ved det sidste valg stemte jeg imidlertid på Ny Alliance, som jeg var med til at stifte. Venstre er i dag ikke liberalt, i hvert fald ikke, når det drejer sig om holdningen til asylansøgere. Nu får du så chancen for at vise, om det er dig eller Venstre, der har flyttet sig  Du har fået i opdrag at lave den bredest mulige aftale til løsning af problemet med afviste asylansøgere med fokus på børnenes forhold. Din gamle lærer har en løsningsmodel, som hermed frit stilles til rådighed  Ikke noget med særlov for irakere. ”Hvis en person (familie) har fået afvist asyl, men ikke har kunnet hjemsendes på grund af forholdene i hjemlandet, og den pågældende har opholdt sig her i landet i  en periode på X år, skal han stilles, som om han havde opnået asyl”. Begrundelse: Det langvarige ophold er i sig selv en faktor, der begrunder asyl. Ganske parallelt med, at hvis en forælder bortfører et barn fra den anden forælder, og barnet i mange år (ulovligt) har været i den pågældende forælders varetægt, vil det efter en årrække i mange tilfælde være i strid med barnets tarv at tilbageføre barnet Tidsfaktoren er i begge tilfælde et afgørende moment

Tilbage