Vi skal kunne være os selv bekendt.
Danmark har nu fået Iraks accept af, at afviste asylansøgere (282 personer) kan sendes tilbage til Irak. Det må man glæde sig over, men kun for så vidt angår nye asylansøgere. Jeg forudsætter her, at tilbagesendelse sker under respekt af de gældende internationale humanitære forskrifter og i overensstemmelse med FN¨s Flygtningehøjkommissariats retningslinjer.
Det forhold, at personer kan tilbagesendes, betyder imidlertid ikke, at de også skal tilbagesendes. Ytringsfrihed betyder jo heller ikke, at man nødvendigvis skal ytre sig endsige såre andre.. Børnefamilier, der har opholdt sig i Danmark i en længere periode, nogle op til en halv snes år, kan man da ikke bare tvinge tilbage. Det strider mod en humanitær indstilling. God etik og moral tilsiger, at vi skal beskytte de svage, og flygtningebørnene hører ubestrideligt til den kategori . Det hidtidige argument imod at give ”amnesti” til disse grupper, at det ville medføre nye strømme af flygtninge, holder ikke mere. De nye vil nemlig hurtigt kunne sendes tilbage.
Det lille irakiske barn, der har tilbragt hele sit liv i Danmark, der taler dansk, går i dansk skole og har danske kammerater, kan man da ikke bare returnere, som var det en postpakke, der var blevet sendt til en forkert adresse. Danmark har altid været kendt for at beskytte de svage. Det må der ikke laves om på. Vi skal fortsat kunne være os selv bekendt.