Lige adgang til læger og hospitaler.
I modsætning til USA og mange andre lande har vi i Danmark tradition for, at syge mennesker behandles ens, fordi vi har eller i hvert fald har haft et godt offentligt sygehusvæsen. Christian Wedell-Neergaard går ind for, at vi med bistand fra det offentlige, nemlig via skatterne, deler befolkningen op i et A-hold, der skal behandles straks eller hurtigst mulig, og et B-hold, der pænt må vente i køen, til det bliver deres tur. Det er da et standpunkt man har lov at have, men så må man også vedstå det. Virksomheder og medarbejdere ønsker med sundhedsforsikringer at sikre sig mod lange ventetider, skriver CW-N. Det er dyrt, hvis en nøglemedarbejder er fraværende med stress, dårlig skulder eller venter på en operation, hedder det videre. Han skal altså gå forud for pensionisten eller den offentligt ansatte Han skal på A-holdet, de andre på B-holdet. Hvordan kan han så skrive ”Det bliver aldrig på tale om et A og et B-hold. Vi skal fortsat have et velfungerende offentligt sundhedsvæsen, med fri og lige adgang”. Det er jo en selvmodsigelse.
Hvis folk selv betaler, må de gøre hvad de vil. Søge privathospitaler i Danmark eller i udlandet. Men det kan ikke være rigtigt, at vi alle skal spæde til, for at en privat virksomhed kan få behandlet en vigtig medarbejder før alle andre. Hvis det skal accepteres som en nødvendig driftsudgift, må modstykket i hvert fald være, at medarbejderen så beskattes af dette frynsegode.
CW-N mener, at det kanaliserer flere penge til sundhedsvæsenet. Det er nu langt fra sikkert, men det er og bliver et lukket system, og det bør derfor være fuldt selvfinansierende.
På lige vilkår.
Jeg har ikke noget imod privathospitaler, jeg er liberal, men det skal være på lige vilkår, og det er det ikke i øjeblikket. De vælger selv hvilke typer af patienter, de vil behandle, og de har ikke uddannelsesforpligtigelsen, som er en stor ekstra belastning for de offentlige sygehuse. Som må behandle alle, der er syge, hvad enten det er givtigt eller ej. Konsekvensen er, at man dræner det offentlige system for dygtige læger og sygeplejersker og skaber lange ventelister. Med 1 måneds garantien forværrer man den onde cirkel.
For det er vigtigt, som Christian Wedell-Neergård skriver, at vi fortsat skal have et velfungerende offentligt sundhedsvæsen.