Abbetved Børnegård
Jeg kender ikke noget til Abbetved Børnegård, udover at det af aviserne fremgår, at det er en naturbørnehave, der har eksisteret i 20 år, og at forældrene er meget kede af, at kommunen ikke vil betale til dens fortsættelse. Begrundelsen ifølge udvalgsformand Karen Højte Jensen er, ”at bygningerne ikke er optimale” og at ”institutionen er meget dyr”. Der er for høj luftfugtighed på grund af et-lags vinduer med forsatsruder, hvorfor der skal etableres et ventilationssystem. Jeg har en billigere løsningsmodel: Luk et eller flere vinduer op. Forsatsruder isolerer lige så godt som dobbeltglas vinduer. I øvrigt er det vel meningen, at børnene det meste af tiden skal være ude og ikke inde. En husleje på godt 167.000 kr. forekommer moderat for en hel børnehave. Jeg synes ikke, der er meget hold i de fremførte argumenter, og der er vel ikke nogen skjult dagsorden?
Men hertil kommer det principielle. Skal børnene blot opbevares billigst muligt, eller er vi parat til at betale lidt mere, hvis det er nødvendigt, for noget, der er lidt bedre? Der tales for tiden så meget om, at vi skal have en kvalitetsreform for de offentlige ydelser. Er det et kvalitetsløft, at fratage forældrene en valgmulighed og proppe flest mulige ind i de resterende børnehaver? Et af mine børnebørn, den 3-årige Thea, der bor på Frederiksberg, transporteres hver anden uge fra Børnehaven på Mariendalsvej til en skovbørnehave i Vestskoven. Det giver trivsel, røde kinder og lugt af bål. Det er fastslået, at børn i skovbørnehaver er mindre syge, end børn i traditionelle børnehaver. Vi har naturen og skoven lige uden for døren. Og så vil vi ikke udnytte det. Vi køber fladskærme, firehjulstrækkere, samtalekøkkener, og jeg ved ikke hvad. Vi bliver rigere og rigere. Men vi har ikke råd til at give vore børn de samme tilbud, som de har haft i de sidste tyve år.