Anstændighed og humanitære hensyn er ”en by i Rusland”

 

Syndefaldet

Nej det er ikke Jeppe Kofod, jeg vil skrive om. Hans privatliv burde vel være en privatsag. Det drejer sig om Birthe Rønn Hornbech og Anders Fogh Rasmussen. Da Birthe blev udnævnt til minister skrev jeg i et åbent brev til hende offentliggjort i denne avis: ”Nu får du chancen for at vise, om det er dig eller Venstre, der har flyttet sig. Du har fået i opdrag at lave den bredest mulige aftale til løsning af problemet med afviste asylansøgere med fokus på børnenes forhold”. Anders Fogh havde lovet det i valgkampen, og Birthe Rønn Hornbech var udset til at føre planen ud i livet.

   Hvordan gik det så? Det gik slet ikke. Statsministeren opnåede ganske vist et knebent flertal i Folketinget for, at der skulle åbnes mulighed for et meget begrænset antal af disse ulykkeligt stillede mennesker i asylcentrene kunne flytte ud af centrene. Ny Alliance, der var gået til valg på, at ”nok er nok”, sigtende mod Dansk Folkepartis indflydelse i asylpolitikken, lod sig overtale (narre?) til at stemme forslaget igennem mod et tilbud om forhandlinger om yderligere forbedringer af disse asylsøgeres forhold. Dansk Folkeparti lagde dog på intet tidspunkt skjul på, at yderligere lempelser for deres vedkommende var udelukket. Det er så også blevet resultatet. Ny Alliance har netop fået at vide, at yderligere forhandlinger ikke tjener noget formål. Regeringen har fastholdt, at Dansk Folkeparti har vetoret. Anders Foghs løfte i valgkampen om at asylpolitikken fremover skulle baseres på et bredere flertal er lige så stille blevet ”glemt” eller annulleret. Birthe Rønn Hornbech, som jeg ellers troede i besiddelse af et liberalt og humanistisk menneskesyn, har som minister vist sig at være et overordentlig villigt redskab for disse holdninger. Det var altså Birthe Rønn og ikke partiet Venstre, der flyttede sig.  Man er ikke parat til at give disse mennesker en mulighed for at forsørge sig selv og leve et mere normalt liv.. De skal bare ud. Man vil bare søge en tilbagetagelsesaftale med Irak efter den svenske model, og så er der ikke behov for mere. At aftalen er tvivlsom i hvert fald dens praktiske gennemførelse, som ville indebære  tilbagesendelser i strid med FN´s principper, om at landet, hvortil en flygtning returneres, skal være anset for sikkert, gør ikke indtryk.

I mit åbne brev pegede jeg på tidsfaktorens betydning, især for børnene, men det gør heller ikke indtryk. Ligesom forbrydelser kan forældes, burde en asylafvisning, der i en årrække ikke er blevet effektueret, kunne falde bort. Det tilsiger anstændighed og humanitære hensyn  Men ak, det er blevet byer i Rusland. Her tages ingen menneskelige hensyn. De to ministre har afgivet løfter, men de er ikke blevet holdt. Det er det, jeg kalder syndefaldet.

At det skete så bør få konsekvenser for Ny Alliances fortsatte støtte til regeringen, anser jeg for uundgåeligt.

 

Tilbage