Hårdtslående pigegruppe
Jyllands-Posten er ret god til hjørnespark, men det er dog ikke altid, at bolden havner i målet. Karakteristikken af Malou Aamund er nu lige i øjet. Her er virkelig tale om et politisk naturtalent. Ikke underligt, at hun har gjort stærkt indtryk på Bertel Haarder, den tidligere højskolemand, der nu åbenbart sværmer for erhvervskvinder foruden for sorte skoler og kontroller på alle niveauer.
Malou Aamund bildte Ny Alliance ind, at hun skulle tage sig af sine børn, da Ny Alliance havde landsmøde i Slagelse. I stedet brugte hun tiden til at forhandle med Bertel. Det var genialt fundet på.
Sammen med den af Anders Fogh-Rasmussens fundne ”røde Karen2 vil der nu i Venstre kunne dannes en ganske hårdtslående socialliberal pigegruppe helt i tidens ånd.
Da Jyllands-Posten åbenbart har savnet mig i spalterne, skal jeg skynder mig at melde ud, at jeg fortsat støtter op om Ny Alliance som borgerligt midterparti, der lægger vægt på anstændighed og humanisme.
Som Jyllands-Postens debatredaktion vil vide, har jeg imidlertid sat endeligt punktum i Muhammed - sagen, hvor jeg bilder mig ind, at vi er blevet enige om at være uenige.
Chefredaktør Jørn Mikkelsen og jeg har tidligere været fint på bølgelængde, så mon ikke der også er andet, vi kan blive enige om? Det eneste jeg føler trang til at undskylde for i forbindelse med 1864 er, at vi ikke formåede at banke tyskerne. Jeg har stærk tilknytning til Sønderjylland